26-årig mand brød ind til sovende kvinder: Hvad han så gjorde, har sendt chokbølger igennem lokalsamfund

Udland
Foto: Douglas County Sheriff's Office
Foto: Douglas County Sheriff's Office
En mand er blevet arresteret for en række foruroligende hændelser, der eskalerede i karakter.

Lige nu læser andre også

Indledningsvist stod manden tiltalt for at have brudt ind i to lejligheder ved Stateline Resort, hvor han - i begge tilfælde - har masseret en kvindes fødder, mens hun sov.

I begge tilfælde vågnede kvinderne og konfronterede den mistænkte, som flygtede fra stedet, skriver ABC News.

"Kvinderne vågnede, da han begyndte at massere deres fødder," kommer det fra Douglas County Sheriff's Department i et opslag på Facebook.

Douglas County Sheriff's Office kan videre bekræfte, at de med ét indledte en efterforskning af sagen, hvilket medførte, at de kort efter var i stand til at identificere den mistænkte som 26-årige Mark Anthony Gonzales fra Atwater, Californien.

Desværre kunne de i samme ombæring bekræfte, at der var tale om en serieforbryder, som så ud til at eskalere.

"DCSO's efterforskere fandt ud af, at Gonzales var kendt af det lokale politi i Atwater/Merced County i Californien og var mistænkt for at have stået bag adskillige forbrydelser, herunder tyveri af damesko og ulovlig indtrængen. Det forekom videre DCSO's efterforskere, at Gonzales' forbrydelser var af eskalerende karakter."

Efterforskningsholdet fra Douglas County Sheriff's Office manglede derfor blot at finde ud af, hvor han holdt til henne, inden han slog til igen. Og her kommer Merced County Sheriff's Office Detectives ind i billedet.

De var nemlig i stand til at finde frem til hans lokation og Mark Anthony Gonzales blev arresteret.

Han blev tiltalt for to tilfælde af indbrud og to tilfælde af vold, og han vil blive tilbageholdt i Merced County-fængslet, indtil han bliver udleveret til Douglas County.

"Jeg er ekstremt glad for, at mine efterforskere var i stand til at identificere, lokalisere samt arrestere den mistænkte," siger Douglas Countys sherif Dan Coverley og tilføjer:

"Denne type forbrydelser er særligt alarmerende og når man kan foretage en anholdelse, kan ofrene og samfundet føle sig trygge igen."

Gonzales vil nu blive tilbageholdt i Merced County Jail på en arrestordre mod en kaution på 50.000 dollars, indtil han bliver udleveret til Douglas County, Nevada, for at blive stillet for retten.

Anbefalet til dig