30-årige Victorias operation gik helt galt: Plastikkirurg 'lod hende rådne' og tog på ferie

Udland
Foto: Instagram
Foto: Instagram
En 30-årig kvinde har afsløret, at en plastikkirurg 'lod hende rådne' efter en operation, der gik helt galt.

Lige nu læser andre også

En kvinde har hævdet, at hendes plastikkirurg lod hende 'rådne', efter hun fik foretaget en længe ventet maveoperation. Det resulterede i, at hun havde brug for endnu mere kirurgi.

30-årige Victoria Michaels fik udført operationen efter at have tabt sig mere end 90 kg i forberedelsen til den. Derfor var der tale om en operation, der blev udført i håbet om at stramme den løse hud op, der var et resultat af hendes store vægttab.

Men kvinden var rædselsslagen, da hun vågnede op i svære smerter og opdagede, at hun havde 'tomatrød' hud med to store huller i maven.

Operationen, som blev udført i USA, efterlod hende med tykke ar ned langs midten og hen over bunden af hendes mave. Victoria havde stadig den løse hud, som hun havde håbet ville være fjernet efter operationen.

Uden midler til at få rettet op på operationen, blev Victoria knust over resultatet. Det fortalte hun åbent om i et interview med The Sun.

"Kirurgen tog på ferie og efterlod mig i den tilstand. Det var virkelig hårdt at gennemgå, og det så forfærdeligt ud. Da jeg gjorde dem opmærksom på det, var de ligeglade," sagde hun.

Victoria fra New York hævdede, at infektionen blev forårsaget af en fjernelse af et dræn, 'som ikke burde have været gjort på det tidspunkt'.

Foto: TikTok

Og selvom hun led forfærdeligt i dagene efter operationen, fortsatte smerten, selv efter at hendes sår var helet. Hun sagde, at den overskydende hud fik hende til at 'ligne en hotdog'.

Victoria havde håbet, at operationen ville give hende den krop, hun drømte om efter hårdt arbejde for at tabe 90 kg. I stedet stod hun tilbage med et dårligt resultat og havde brug mere kirurgi for at rette op på fejlene.

"Det var forfærdeligt, fordi man virkelig skal geare sig selv op til at kunne komme igennem noget så skræmmende som at få nogen til at skære ens hud af," tilføjede hun.

Siden hun delte sin historie på TikTok, har Victoria gennemgået sin første korrigerende operation, efter en plastikkirurg opdagede hendes videoer online.

En sådan operation kan koste mellem 40.000 og 80.000 kroner, skriver Express. Victoria har opfordret alle, der ønsker at få foretaget indgrebet, til at 'lave sin research' efter at have indrømmet, at den mislykkede operation fik hende til at føle sig 'værdiløs'.

Anbefalet til dig