35-årig kvinde deltog i holdtræning i fitnesscenter: På pinlig manér viser hun trusserne frem foran alle

Udland
Foto: Instagram
Foto: Instagram
De fleste har oplevet noget pinligt i fitnesscenteret, men ikke alle historier kan hamle op med 35-åriges Brittanys.

Lige nu læser andre også

De fleste kan skrive under på, at de har oplevet noget pinligt i et fitnesscenter. Selvom det sker, er man nødt til blot at smile og komme videre med sin træning.

For 35-årige Brittany Hockley var det dog lettere sagt end gjort. Hun oplevede så pinlig en situation i sit fitnesscenter, at hun mener, at hun har fortjent gratis medlemskab resten af livet.

Hun var i gang med at forberede sig til en holdtræning, som hun havde tilmeldt sig, da den pinlige episode fandt sted.

"Jeg var på vej i fitnesscenter. Jeg tog mit håndklæde ud af tørretumbleren, fordi jeg lige havde tørret det," siger hun ifølge Daily Star i en video, som hun har delt på TikTok.

"Det var en holdtræning, hvor du ligger på en måtte. Jeg tog mit håndklæde frem og foldede det ud, som var jeg på stranden og skulle ligge ned."

Foto: TikTok

På dette tidspunkt gik det op for Brittany, at det ikke kun var hendes håndklæde, hun havde fået med fra tørretumbleren.

"I slowmotion kastede jeg mine trusser på tværs af lokalet," fortæller hun.

"De ramte en anden person i baghovedet. Det hele var meget dramatisk. Jeg håber, at de var rene. I det mindste var de da tørre."

I videoen fortæller hun også, at der på det tidspunkt var en del mænd i fitnesscenteret. Desuden var instruktøren på holdet også en mand, hvilket gjorde det endnu pinligere for hende.

Mens hun reflekterer over den pinlige situation, laver hun sjov med, at hun har fortjent et 'gratis medlemskab' efter den pinlige episode.

Siden hun har delt videoen, som har fået titlen: 'Tag dit undertøj med i fitnesscenter-dag', har mere end 118.000 personer set den.

Foto: Instagram

I kommentarsporet er der flere, der giver udtryk for, at de har ondt af hende. Det må derfor forstås, at de godt kan sætte sig ind i, at situationen må have været pinlig.

"Åh, hvilket trauma," er der en person, der har kommenteret.

"Meld dig straks ud af fitnesscenteret for altid," lød det fra en anden seer.

"Var der mænd med på holdet? Det kunne fungere som en 'pre-workout'. Det ville virkelig få dem i gang," skrev en tredje.

Anbefalet til dig