En nygift kvinde døde på tragisk vis til sin egen bryllupsfest. Det skete endda kun ganske få timer efter, at hun var blevet gift med sit livs kærlighed.
38-årige Elisangela Gazano faldt ned i en pool efter angiveligt at have danset tæt på vandkanten på et landsted i São Paulo i Brasilien.
Gazano fejrede den store dag med sin familie og venner. Det hele fandt sted søndag den 14. april, efter hun tidligere på dagen havde lagt et billede på sociale medier, hvor hun underskrev papirer i en hvid bryllupskjole. Det skriver Daily Star.
Myndighederne i São Paulo bekræftede, at Gazano ved et uheld var faldet i poolen, fordi hun mistede balancen. Nogle af de andre deltagere forsøgte at redde hende og tilkaldte en ambulance, men hun fik hjertestop på vej til hospitalet og blev erklæret død ved ankomsten.
Den nygifte mor til fem fejrede også fødselsdag for sine døtre. Det var derfor en fantastisk dag, der ændrede sig til at være det modsatte.
"Jeg mødte dig de sidste par dage på markedet, og du var så glad for, at du skulle giftes," skrev hendes veninde Flavia Silva i en rørende besked på sociale medier efter tragedien.
Foto: Facebook
"Se, hvordan skæbnen er. En drøm der blev opfyldt, og samme dag uden at vide, at der ville være en afsked... At det ville være din afgang. Hvor end du er, vil jeg have, at du skal vide, det var en fornøjelse at møde dig."
"Din glæde var smittende, dit grin var det bedste, og når du samlede det med mit, stoppede alle op for at se på dig. Må Gud trøste dine familiemedlemmers og din mands hjerter. Min dybeste medfølelse til alle. Du vil blive savnet."
Gazanos begravelse finder sted i denne uge, men det er ikke blevet meldt ud, hvorvidt der vil være tale om en offentlig begravelse. Derfor vides det ikke, om det kun er de nærmeste, der kommer til at deltage i begravelsen.
Det er desværre ikke første gang, at en brud mister livet få timer efter at være blevet gift. Sidste år blev en brud dræbt få timer efter at have sagt ja til sin udkårne, da en beruset bilist kørte ind i hende og hendes mand.
Samantha og Aric Hutchinson blev gift nær Folly Beach i South Carolina i maj 2023. Men minutter efter at det lykkelige ægtepar forlod deres reception i en golfbil dekoreret med et 'nygift'-skilt, skete der en katastrofe, da en beruset bilist kolliderede med dem.