Fredag har Covington Police anholdt 38-årige Alissa McCommon i sit hjem.
Den 38-årige folkeskolelærer fra Covington, Tennessee, er således sigtet for at have begået en række uhyggelige overgreb mod børn, herunder at have voldtaget et blot 12-årigt barn.
Politiet i Covington har videre en mistanke om, at hun havde i sinde i at slå til mod et andet barn, da hun siden sin anholdelse har indrømmet at have skrevet til flere via sociale medier, skriver SE og HØR.
McCommon, der var ansat som Charger Academys English Language Arts og Social Studies-lærer, blev med ét suspenderet uden løn, efter historien kom frem.
Politiet i Covington indledte efterforskningen af sagen den 24. august, efter at have modtaget et tip fra Tennessee Department of Children Services om, at en lærer skulle have seksuelt misbrugt en tidligere elev.
Siden da stod flere børn frem med sin historie, som dog alle havde én fællesnævner: De var blevet venner med McCommon, fordi hun var begyndt at spille videospil og skrive til dem via sociale medier.
I få tilfælde er kontakten eskaleret til, at hun sendte billeder af seksuel karakter til børnene, som hun dernæst forsøgte at lokke til at indlede et seksuelt forhold.
McCommon indrømmede med det samme at have sendt upassende beskeder og billeder til tidligere elever, bekræfter Covington Police, som derimod ikke har beviser for, at nogle af de påståede overgreb er sket på skolens matrikel.
Og spørger man Alissa McCommons forsvarsadvokat, så bør offentligheden indstille heksejagten.
"Vi mener, at det næsten har udviklet sig til en heksejagt på de sociale medier, og det er frustrerende."
"Det, vi beder om, er, at offentligheden er tålmodig og lader retssystemet gøre sit arbejde og ikke skaber yderligere forfølgelse af de påståede ofre eller af den tiltaltes familie," udtaler hendes forsvarsadvokat, Jere Mason, ifølge PEOPLE.
Sagen skal for retten den 13. oktober.