Den 40-årige advokat Leandro Mathias de Novaes skulle faktisk blot tilse sin mor, mens hun blev MR-scannet, da han i sidste ende selv endte med at miste livet.
For da de tændte maskinen, ramte katastrofen.
MR-skanning står for Magnetisk Resonans og er en billeddiagnostisk undersøgelse, der via et meget kraftigt magnetfelt og radiofrekvenser danner billeder.
Og da man under en MR-scanning befinder sig i et voldsomt magnetfelt, så har du umiddelbart hørt, at man aldrig nogensinde må bære smykker eller andre metalgenstande under undersøgelsen.
Men det skulle alligevel være selv samme kraftige magnetfelt, der førte til, at det våben, De Novaes havde gemt, blev flået ud af hans bukser og endte med at gå af.
Skuddet ramte ham i maven og endte med at koste ham livet.
Hospitalet har siden udtalt følgende om den forfærdelige hændelse:
"Patienten såvel som hendes ledsager blev behørigt instrueret om procedurerne for adgang til undersøgelsesrummet og advaret om at fjerne alle metalgenstande."
"Skydevåbnet blev ikke nævnt af ledsageren, som gik ind i undersøgelseslokalet med genstanden efter egen beslutning," kommer det fra hospitalet ifølge LadBIBLE.
De Novaes havde licens til at bære våbnet, men hvorfor han besluttede at lade det blive på sin person, er endnu uvist.
Før sin død den 6. februar postede han jævnligt TikTok-videoer med pro-våbenindhold, ifølge New York Post.