5-årig stjal bil og kørte galt

08/09/2022

Thea Andersen

Foto: Shutterstock
En femårig er kørt galt med en søskende.

Mest læste i dag

Politiet fik torsdag morgen meldinger om, at en bil var kørt galt i Halmstad, Sverige.

På stedet viste det sig, at det var et femårigt barn, der sad bag rettet.

Ifølge Aftonbladet havde barnet fået fat i bilnøglerne, imens forældre lå og sov, for senere at sætte sig ud i bilen og køre afsted med en søskende.

Det var dog en kort fornøjelse.

De nåede nemlig kun få hundrede meter ned ad vejen, før det gik galt. Her kørte børnene ind i to parkerede biler.

Heldigvis blev det opdaget af en forbipasserende, som kontaktede politiet.

"Det er en noget anderledes hændelse, som jeg ikke har været med til før," siger Stefan Gustafsson, pressetalsmand hos politiet, som fortsætter:

"Jeg kan bekræfte, at ingen personer er kommet til skade."

Anbefalet til dig