7-årige Molly var nær blevet bortført: Så greb storesøster ind

Udland
Foto: Shutterstock
Der var ikke nogen, der skulle tage hendes lillesøster.

Lige nu læser andre også

Ifølge en rapport fra Global Missing Kids, forscinder der hvert år cirka 460.000 børn i USA. 

Der kan være mange årsager til, at børnene forsvinder - nogle kidnappes og andre er uheldige eksempelvis at befinde sig i en bil, som bliver stjålet.

Netop dét, var nær sket for to søstre på syv og 12 år. De to befandt sig nemlig i en bil, som en fremmed mand forsøgte at stjæle.

Brandie Weiler fra Williamsburg i Virginia, kom kørende med sine to piger på bagsædet, da de blev vidne til en sammenkørsel mellem to biler.

Straks standsede Brandie og skyndte sig hen til bilerne, for at se om der var brug for hjælp og for at få tilkaldt en ambulance. Det skriver Fox News.

Tilbage i morens bil sad de to piger, men pludselig blev døren til førersædet revet op og en fremmed mand satte sig ind. 

"Han er en psykopat"

Manden ville starte bilen, men det nægtede 12-årige Maddie at lade ham gøre. Så mens hendes skrækslagne lillesøster skreg, så kastede Maddie sig over manden og både slog og bed ham. Samtidig bad hun sin lillesøster om straks at forlade bilen og det gjorde Molly.

Mens Maddie slog og bed manden, skreg hun så højt hun kunne, for at tiltrække opmærksomhed.

Kort efter ankom politiet til stedet og fik taget over - og takket være den kun 12-årige pige, var det ikke lykkedes manden at slippe afsted med bilen og pigerne.

"Jeg kastede mig bare ud i det. Det eneste der røg gennem mit hoved var "han er en psykopat og han skal ud af bilen", lyder det fra den modige pige.

Da politiet ankom måtte de bruge en strømpistol for at få manden i ro, hvorefter han blev anholdt og taget med til stationen, beretter politiet.

Efter den dramatiske hændelse er Maddie blevet hyldet som en helt, af både sin mor og politiet. 

Ifølge hende selv, var det intet problem for hende at håndtere manden, da hun er hestepige og dermed vant til at få styr på en stor vild hest.

Brandie Weiler med døtrene Maddie og Molly. Foto: Privat

 

Anbefalet til dig