Nogle gange kræver rejseplanerne, at man skal krydse landegrænser, og her kan fjernbusser være et praktisk alternativ til flytrafikken.
Det var også derfor, at en 87-årig mand i weekenden valgte at tage den velkendte grønne Flixbus fra Spanien til Marseille i Frankrig.
Efter rejsen fra Spanien opdagede manden, at han havde fået den forkerte kuffert med sig.
Men det stoppede ikke her.
Manden bemærkede kuffertbyttet, da han åbnede hvad han troede var sin egen kuffert og opdagede flere store pakker, som han mistænkte for at indeholde stoffer.
Den ældre rejsende handlede hurtigt og kontaktede både politiet og Flixbus for at rapportere fundet. Ifølge BFM Marseille foretog politiet analyser af indholdet og bekræftede, at pakkerne indeholdt hash.
I alt blev der beslaglagt omkring 11 kilo af stoffet.
Den 87-årige mands hurtige handlinger førte til, at en betydelig mængde narkotika blev fjernet fra gaderne.
Politiet har rost manden for hans mod og ansvarlighed, der hjalp med at afsløre og rapportere det ulovlige indhold, som på gaden har en værdi på over 300.000 kroner.
Det er endnu uklart, hvordan kufferten med de illegale stoffer endte i hænderne på den ældre rejsende, og efterforskningen fortsætter for at afdække alle detaljerne omkring denne hændelse.