Afghansk familie så ingen anden udvej: Sælger datter for 500 dollars

28/10/2021

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Datteren vil blive hentet når hun kan gå.

Mest læste i dag

Efter Talibans indtog i Afghanistan er landet nu i stor krise. Efter Taliban overtog magten i landet, er der sat en stopper for de udenlandske midler, der understøttede økonomien. 

Nu sulter Afghanske familier og en BBC-reporter har været i kontakt med en afghansk familie, der netop har solgt sin nyfødte datter, for at resten af familien kan få noget at spise. 

Det oplyser BBC.

I landsbyen Herat, bor den sultende familie og den ulykkelig mor fortæller, at hun ikke så nogen anden udvej:

"Mine børn er ved at dø af sult, så vi var nødt til at sælge min datter. Hvordan kan jeg ikke være ked af det? Hun er mit barn. Jeg ville ønske, jeg ikke behøvede sælge min datter," lyder det fra moderen. 

Familien kender ikke manden som har købt datteren. Han har dog allerede betalt en del af pengene - og resten får familien når han kommer efter datteren. Den lille pige vil blive hentet af ham når hun kan gå. 

Skal giftes med mandens søn

Han har sagt til familien, at han vil opdrage pigen til at blive gift med mandens søn - men familien har dog ingen garanti for mandens hensigter.

Manden har betalt 500 dollars for pigen, hvilket svarer til omkring 3.300 danske kroner. 

Den lille piges far plejede at tjene penge ved at samle affald - men nu kæmper han for at tjene penge til familien. Han forklarer til BBC at familien ikke følte de havde et valg.

"Vi sulter. Lige nu har vi intet mel og ingen olie derhjemme. Vi har ingenting. Min datter aner ikke hvad hendes fremtid bliver. Jeg ved ikke, hvordan hun vil have det med det. Men vi var nødt til at gøre det," lyder det fra ham.

Børneægteskaber har været praktiseret i Afghanistan i århundrede - men den alvorlige situation har nu fået mange familier til, at ty til aftaler langt tidligere i pigernes liv.

The World Food Program advarer om, at halvdelen af Afghanistans befolkning - hvilket svarer til omkring 22,8 millioner mennesker - risikerer akut underenæring og død i de kommende måneder. Herunder en million børn, der risikerer at dø, hvis de ikke får øjeblikkelig behandling. 

BBC har taget billeder hos familien, de kan ses her

 

 

 

 

 

 

 

 

Anbefalet til dig