Afslører: Sådan var det mellem Harry og William til prins Philips begravelse

Udland
Foto: Shutterstock
Nu afslører en mundaflæser, hvad de to brødre snakkede om, da de gik sammen efter prins Philips begravelse i lørdags.

Lige nu læser andre også

Verden over har mange fulgt med i den royale begravelse lørdag, hvor den britiske kongefamilie skulle tage afsked med prins Philip. Mange har også været spændte på, hvordan genforeningen mellem Harry og resten af familien ville se ud. 

Det er et år siden at Harry og Meghan flyttede fra England og i den tid har de ikke været på besøg hos familien. Der har angiveligt også været kølig luft mellem Harry og William, samt Harry og Charles, efter det kontroversielle interview med Oprah Winfrey. 

Især beskyldningerne omkring racistiske bekymringer fra et familiemedlem, omkring Harry og Meghans kommende barns hudfarve - samt at Meghan angiveligt skulle have haft det så svært at hun ville begå selvmord og blev nægtet hjælp. 

Der har derfor ikke været meget kontakt mellem Harry og familien, og tidligere blev det afsløret at den samtale der havde været mellem Harry og William, ikke havde været positiv. 

Men noget tyder altså på, at de to brødre fint kunne enes til deres farfars begravelse.

Nu afslører en mundaflæser nemlig, hvad de to snakkede om, da de efterfølgende fulgtes ad udenfor. Det skriver The Sun.

Fulgtes ad 

Efter begravelsen i St George's Chapel på Windsor Castle, tog William sit mundbind af udenfor og sagde ifølge en mundaflæser: "Ja, det var fantastisk, var det ikke?" 

Til det svarede Harry ifølge mundaflæseren: "Det var som han (prins Philip, red.) ønskede. 

Da kursen blev sat mod slottet, fulgtes de to brødre med Kate, som gjorde sin mand og svoger selskab - men da Harry og William fortsatte sin snak, sakkede hun langsomt bagud og gav de to mulighed for at snakke selv.

Ifølge kropssprogsekspert Adrianne Carter, så de to ud til at være fint tilpas. 

"Kate så ud til at tage styringen i samtalen, men så begyndte de to brødre at gå sammen og snakkede - der var intet tegn på stres eller utilpashed i deres forhold. Der var ingen tvang eller noget tegn til, at de forsøgte at undgå hinanden," lyder det fra hende og hun tilføjer:

"Faktisk stoppede William op, så Harry kunne følges med dem. For mig ser det ud som om, at sorgen har genforenet dem." 

Harry tog selv turen til England, mens højgravide Meghan blev hjemme i Montecito, Californien, da en læge har frarådet hende den lange rejse.

 

 

 

 

Anbefalet til dig