For nogle kan pensionisttilværelsen give anledning til en del spekulationer over, hvad de så skal bruge deres tid på. Når arbejdet ophører, hvad er der så tilbage at få tiden til at gå med? Andre omfavner den nye frihed som en ny begyndelse til at komme ud at rejse, tilbringe tid med familie og venner eller forfølge den hobby, de ellers ikke har haft tid til.
Et ægtepar fra Australien var i hvert fald ikke i tvivl, da det blev tid for dem at gå på pension, men corona pandemien satte i et par år stopklods for deres drøm om at komme ud at rejse. Da restriktionerne ophørte, sprang de derfor straks til på skibet Coral Princess, kendt for deres udsøgte mad, mange forlystelser og bordtennis turneringer.
Det ene krydstogt tog det andet og parret endte med at booke ikke mindre end 51 cruises i træk - hvilket gjorde dem til de mennesker om bord med flest dage til søs. Parret havde længe haft drømmen om at rejse og havde regnet lidt på hvad det ville koste at flytte i pensionistbolig eller være på cruise - og med deres all-inclusive billetter og rengøring af værelse er de nået frem til, at de får langt mere for deres penge ved at blive ombord end at flytte i ny bolig.
Parret har nu været om bord på skibet i over 450 dage og har knyttet stærke bånd til de ansatte. De nyder de mange forlystelser og spændende steder, de ser. Hvor længe de bliver om bord, kan de ikke svare på, men hvis det er muligt, fortsætter de gerne resten af livet.
Du kan se videoen med ægteparret herunder.