Aldi-ansat afslører: Disse tips kan spare dig en masse

23/12/2022

Thea Andersen

Foto: Shutterstock
En Aldi-ansat har delt sine bedste sparetips med The Sun.

Mest læste i dag

Takket være Lee Cowell, som har arbejdet for Aldi i 16 år og nu er butikschef i Aldi Kings Hill, kan en tur til det populære supermarked resultere i besparelser i massevis, med gode tilbud og madvarer til nedsat pris. Det skriver The Sun.

Det forudsætter selvfølgelig, at du ved, hvor du skal lede.

Julen er altid en dyr tid, og på grund af inflationen vil mange af os lede efter måder at få vores penge til at række længere. 

For at hjælpe dig med at få en god - og ikke alt for dyr - jul, deler han nu ud af sine bedste sparetips i discountkæden.

Tips du måske også kan bruge i andre supermarkeder.

Kend de bedste tidspunkter

At kende de bedste tidspunkt at handle på kan spare dig både penge og tid.

Lee fortæller: "Alle Aldis britiske butikker nedsætter produkter såsom brød, kød, fisk, frugt og grøntsager med 75 % på bedst-før datoen, før butikkerne lukker."

"Disse reduktioner starter ofte ved 30 % og stiger til 75 % tættere på lukning, så senere tider kan ofte betyde lavere priser. Du kan gøre fantastiske tilbud på mad, hvis du kommer tæt på lukketid."

Derudover fortæller han, at de har mest travlt om morgenen og frem til eftermiddagen.

Hvis du gerne vil handle i fred og ro, så anbefaler han, at handle mellem klokken 19.00 og 22.00, da de her har mindst at lave.

Hold øje med klistermærker

Aldi nedsætter også visse varer med 30 %, hvis der er 'noget galt' med emballagen, herunder varer som ris, pasta, korn og konserves.

Lee sagde: "For nogle produkter kan dåsen være en smule knust, eller en pakke har et mærke på sig. Der er intet galt med maden overhovedet, så det er gode produkter at holde øje med."

Lee tilføjede, at disse produkter har en tendens til at blive solgt hurtigt - så det er med at holde øjnene åbne.

Online

Sidst, men ikke mindst, afslørede Lee et Specialbuy-tip, som Aldi-kunderne måske ikke er klar over.

Han sagde: "En ting, som Aldi-kunderne måske ikke ved, er, at de kan få en række Specialbuys til en endnu lavere pris ved at shoppe online.

"Der er en udsalgssektion på Aldi-hjemmesiden, hvor du kan finde Specialbuys, der ikke længere er tilgængelige i butikkerne."

Du kan læse de andre tips via dette link (måske de kan bruges i andre supermarkeder også).

Anbefalet til dig