Som udsendt astronaut har du god tid til at tænke over tingene.
Sådan var det også for astronauten Ron Garan, da han tilbragte 178 dage i rummet ombord på den internationale rumstation.
Da han undervejs på sin tid i rummet oplevede udsigten fra rumstationen, ændrede det ikke blot hans syn på Jorden som planet, men også hans forståelse af menneskehedens plads i universet.
Det fortæller han til Unilad.
Fra det lille vindue i rumstationen kunne Ron Garan se Jorden som en blå, skrøbelig kugle svævende i det uendelige mørke. Dét perspektiv gav ham en ny forståelse af, hvor tæt forbundet og afhængig alting er her på vores planet.
Han beskriver, hvordan han blev ramt af erkendelsen af, hvor tynd Jordens atmosfære faktisk er, og hvordan den papirtynde beskyttelse er alt, hvad der står mellem livet på Jorden og det barske rum.
"I det øjeblik blev jeg overvældet af en afklarende forståelse af, at det papirtynde lag holder alt på vores planet i live," siger Garan.
Oplevelsen af, at se Jorden på afstand førte ham til en større indsigt: Menneskeheden har skabt økonomiske systemer, der behandler planetens livsopretholdende systemer som blot en del af økonomien.
Fra rummet blev det tydeligt for austronauten, at denne tilgang er dybt fejlagtig. "Vi tror, vi forstår hele billedet, selvom vi i virkeligheden kun ser en meget, meget lille del af det," forklarer han og fordømmer denne opfattelse som en løgn.
Kommer med klar opfordring
Han opfordrer derfor til en ændring i perspektiv, som han kalder det "orbitalperspektiv", hvor vi i stedet for at fokusere på økonomi og samfund først, bør prioritere planeten.
"Vi skal stoppe med at tænke på økonomien, samfundet og planeten (i den rækkefølge, red.), og begynde at tænke på planeten, samfundet og økonomien. Kun på denne måde vil vores udvikling fortsætte," siger han.
Garan afslutter med en opfordring til menneskeheden om at træde ud af mørket og begynde at handle ud fra en dybere forståelse af vores planet og vores fælles ansvar for dens fremtid.
