'Bachelorette'-deltager pludselig død: Blev kun 36 år

Af: Thea Andersen

|

29/08/2023

Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
'Bachelorette'-deltageren Josh Seiter er død. Han blev kun 36 år.

Lige nu læser andre også

Josh Seiter, der var med i 11. sæson af datingprogrammet 'The Bachelorette' i USA, er død i en alder af blot 36 år.

Det skriver flere udenlandske medier, heriblandt Daily Mail.

Dødsfaldet er bekræftet af hans familie, der på Josh Seiters Instagram-profil har lagt et billede op af en tekst.

'Det er med ekstremt tungt hjerte, at vi deler de tragiske nyheder om Joshuas pludselige bortgang. Som alle, der kendte ham, kan bekræfte, var Joshua et utroligt lyspunkt i en mørk verden. Hans frygtløse stemme og ukuelige ånd hjalp tusindvis af personer i deres mørkeste tider med at føle sig en sig lidt mindre alene,' står der blandt andet.

Selvom Joshuas familie er blevet ramt af en ubærlig sorg, så finder de trøst i tanken om, at han endelig har fået fred.

Blot få dage før han døde, delte 'Bachelorette'-deltageren et opslag på Instagram, hvor han fortalte åbent om sine mentale helbredsproblemer.

Familien melder ikke noget om, hvordan Josh Seiter døde, men henviser "alle, der oplever en mental helbredskrise," til at kontakte nødtelefonen 988 (eller skrive på 988lifeline.org).

Ifølge The Sun blev Josh Seiter født i Chicago, Illinois, den 14. august 1987. Han tog sin bachelorgrad på University of Illinois Urbana-Champaign og efterfølgende sin Juris Doctor-grad på Chicago-Kent College of Law.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. 

Ring til Livslinien 70 201 201.

Livslinien har åbent alle årets dage fra kl. 11-05.

Anbefalet til dig