Bar møder stor kritik for at "ære" afdøde dronning Elizabeth med klamt arrangement

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Baren annoncerede, at de ville være vært for en wet T-shirt-konkurrence, der er dedikeret til den afdøde dronning Elizabeth.

Mest læste i dag

Roebuck Bay Hotel, et sted i Broome i det vestlige Australien, meddelte, at de ville afholde begivenheden for at "fejre dronning Elizabeths liv".

"Kom onsdag aften til en særlig wet T-shirt-konkurrence i Oasis Bar for at fejre dronning Elizabeths liv," skriver de i et opslag på Facebook og tilføjer:

"Deltag i wet T-shirt-konkurrencen for en chance for at vinde 750 dollars. Med DJ Sam T på decks fra kl. 20.00 fest med til langt ud på natten!"

Hotellet, der har det kærlige kælenavn "The Roey", afholder ofte sådanne konkurrencer om torsdagen, men folk blev hurtige enige om, at det ikke var det, hun ville have ønsket.

Der var derfor mange, der var hurtige til at kritisere beslutningen.

"Hvor ulækkert og klasseløst. Vis lidt respekt!," skriver en.

"I er nødt til at se jer selv grundigt an, I forfærdelige mennesker," skriver en anden.

"Det er virkelig dårlig smag," tilføjer en tredje.

I mellemtiden har helligdagen, der bliver afholdt om torsdagen, medført, at arbejdsgiverne har fået mere at se til, da man forventer, at tusindvis af australiere kommer til at melde sig syge om fredagen.

Ifølge 9 News kan det koste arbejdsgiverne mere end 461 millioner dollars i tabt produktivitet.

Taylor Blackburn, der er specialist i personlig økonomi ved Finder, forventer, at der vil være en stigning i fraværet på fredag.

"Arbejderne forsøger at udnytte den ekstra helligdag ved at gøre det til en ekstra lang weekend."

Anbefalet til dig