Bedstemor går live på Facebook ved en fejl: Nu går videoen verden rundt

07/10/2022

Nicolai Busekist

Foto: TikTok
Folk i hele verden griner over en bedstemor, der ved en fejl gik live på Facebook. Hun fik nemlig sagt noget, som ikke helt var egnet til at blive delt på det sociale medie.

Mest læste i dag

Teknologi er naturligvis ikke noget for alle. Det er især ikke alle i den ældre generation, der har et godt greb om det.

Det har nu ført til, at en bedstemor er gået viralt på de sociale medier, fordi hun forsøget at gøre brug af Facebook.

I stedet for blot at scrolle rundt på det sociale medie, hvor hun følger med i, hvad familien laver, kom hun til at gå live på Facebook. Det skriver Daily Star.

Og her lagde hun bestemt ikke skjul på, at hun var meget frustreret over, at det ikke fungerede, som hun ville have det til at gøre. Hendes barnebarn Millie fik heldigvis optaget det hele.

Efter at have optaget en video af det, valgte hun at dele det på TikTok, hvor den nu er gået viralt.

"Synspunkt: Din bedstemor kan ikke finde ud af betjene sin telefon, og kommer ved en fejl til at gå live på Facebook uden at bemærke det," har hun skrevet som tekst til videoen.

Der er rigtig mange, der har grint over den sjove video, som nu er blevet set af næsten to millioner personer. Blandt andet siger bedstemoren på et tidspunkt: "Forhelvede. Nu har jeg gjort det igen, din dumme ko."

Mens hun fortsat forsøgte at finde ud af, hvad der skete, formåede hun også at sætte et nyt filter på hendes livestream.

Det gjorde naturligvis ikke situationen bedre, for nu befandt hun sig lige pludselig bag et blåt, grønt og gråt vindue.

Herefter fortsatte hun med nærmest at slå til sin skærm i et desperat forsøg på at få lukket ned for showet. Men efter 20 sekunder var det stadig ikke lykkedes for hende at få lukket ned for det.

Rigtig mange har i kommentarfeltet på TikTok givet udtryk for, at de har fået stor morskab ud at se Millies bedstemor forsøge at lukke ned for sin livestream.

"Jeg elsker gamle mennesker," er der en person, der har skrevet, mens en anden har skrevet: "Det faktum, at en anden sluttede sig til kort efter, hun gik live."

"Den voldsomme trykken på skærmen gjorde det for mig," skrev en tredje, mens en fjerde fulgte op med: "Min bedstemor gjorde det samme, og det var en tom video af, at hun spiste suppe, og man kunne høre hende slubre."

Anbefalet til dig