Restaurantcheferne er blevet anklaget for hekseri efter at have begravet Bibelen under deres nye fastfoodrestaurant.
David og Holley Snow, der er kristne, har et ønske om at velsigne dem, der lægger vejen forbi deres Chick-fil-A-restaurant, men de må samtidig have følt, at det ville være for tidskrævende at skulle velsigne hver enkelt.
I stedet besluttede de at begrave Bibelen under fundamentet på ejendommen i Marshall, Texas, USA, hvorefter de delte nyheden om det hellige træk på Facebook.
Parret havde ikke regnet med, at så mange ville blive efterladt chokeret over beslutningen, men de havde i hvert fald slet ikke regnet med, at de ville blive anklaget for hekseri.
Der var dog lige så mange, der var i et spøgende humør.
"Gud sagde, at de skulle åbne en fastfoodrestaurant," skriver en Facebook-bruger.
Foto: Facebook
I Chick-fil-A Marshalls Facebook-opslag stod der bl.a, at "da den første beton blev støbt, var det vigtigt for os, at Bibelen blev begraet i fundamentet."
"Vi åbnede Bibelen til Joshua 1:9, som er et vers, der har hængt fast i vores David og hans familie gennem alle deres bestræbelser."
"Der står: 'Har jeg ikke befalet jer? Vær stærke og modige. Vær ikke bange, lad jer ikke nedslå, for Herren, jeres Gud, vil være med jer, hvor I end går hen'."
Foto: Facebook
David håber at have en indflydelse på alle, der kommer forbi restauranten.
"Vores formål her er enkelt: at ære Gud ved at være en trofast forvalter af alt det, der er betroet os, og at have en positiv indflydelse på alle, der kommer forbi."
Beslutningen om at lægge Bibelen under den nye restaurants fundament tiltrak tusindvis af kommentarer og reaktioner, og der var delte meninger om, hvorvidt det var en god idé.
Foto: Facebook
"Det virker som den slags handling, der ville have fået dig brændt på bålet i 1600-tallet," kommer det fra endnu en Facebook-bruger.
"Chick-fil-A bliver sådan helt hekseagtigt," kommer det fra en anden.
"Sikke en underlig måde at forhekse en bygning på," tilføjer en tredje.
Men andre kristne roste den kontroversielle gestus og mente, at den vil sikre, at Guds ord er repræsenteret i forretningens arbejde.
"Den bedste måde at drive en forretning på. Sæt Gud først. Lad hans ord være fundamentet for bygningen. Amen."