Bella blev bundet til en sten og smidt i vandet: Ejer slipper med bøde

Udland
Foto: Nottinghamshire Police
En opmærksom borger opdagede heldigvis Bella i det iskolde vand.

Lige nu læser andre også

I byen Nottingshire i England, gjorde en borger en uhyggelig opdagelse. 

I en flod, lå schæferhunden Bella med poterne bundet sammen og bundet til en stor sten.

Da Bella blev reddet op af vandet var hun meget ilde tilredt, men med hjælp og rigtig god pleje, er den 10 år gamle hun heldigvis kommet på benene igen. Det skriver Metro.

Bella kort efter at være blevet reddet op af vandet. Foto: Nottinghamshire Police

 

Stenen som Bella var bundet til. Foto: Nottinghamshire Police

 

Hos dyrevelfærdsorganisationen RSPCA Radcliffe Animal Centre har man taget sig godt af Bella, og håbet er nu, at resten af hendes liv vil være fyldt med kærlighed.

En bøde på 700

Det skulle vise sig at personen bag den grusomme handling var Bellas ejer, en 32-årig kvinde. Hun er nu blevet kendt skyldig og er blevet idømt en bøde på hvad der svarer til 700 danske kroner. Derudover er hun også blevet frataget retten til at have hund og skal betale sagens omkostninger.

I retten erkendte hun at have forårsaget unødvendig harme, men hævdede at det var hendes ekskæreste der stod bag forsøget på at drukne Bella, mens hun bad ham lade være.

Den voldsomme handling havde også nær kostet Bella livet, så den forbipasserende opdagede hende i sidste øjeblik - og troede faktisk hun var død. Det var også en hård kamp for Bella at komme sig igen.

"På nogle tidspunkt troede vi ikke, at hun ville klare den, men Bella kæmpede hver evig eneste dag", lyder det fra lederen af dyrehospitalet Ella Carpenter. 

Men takket være kærlig pleje og omsorg hun det heldigvis godt i dag.

I dag har Bella det rigtig godt. Foto: RSPCA

 

 

Anbefalet til dig