Af og til sker det, at vi støder på nogle uventede overraskelser.
Det kan både være alt fra at se eller opdage nogle mærkværdige ting til uforventede henvendelser.
Paula Grzelak-Schultz og hendes mand er blandt dem, der har oplevet det sidste. Efter en sjov aften ude valgte de at lade bilen stå ved restauranten.
De vurderede, at de havde fået for meget at drikke til, at de kunne køre hjem. Derfor valgte de i stedet den sikre og lidt dyrere løsning - nemlig at tage en taxa.
Dagen efter skulle bilen hentes, og det var Paula, der stod for at få bilen hjem igen, men da hun så bilen, kunne hun med det samme se, at noget ikke var, som det skulle være.
I ruden lå der en seddel fra en fremmed, men da hun havde læst sedlen, blev hun varm om hjertet.
“Kære Joe Sherwood Park-gæst. Ville bare takke dig for at lade bilen stå parkeret for natten. Jeg er ikke sikker på, om du har indtaget alkohol i vores restaurant eller ej, men vi vil gerne takke dig, fordi du ikke har drukket og kørt bil. Vedhæftet er en kupon, som du kan bruge på vores lækre kyllingevinger. Accepter venligst dette som en tak for at være ansvarlig. Livet er dyrebart, hav en god weekend”, stod der på sedlen.
Paula valgte at dele den hjertevarmende besked på Facebook, og her fik hun tonsvis af reaktioner.
Opslaget blev delt over 8.000 gange, og folk roser både hende og restaurantejeren for deres respektive beslutninger.