Endnu en krise har ramt den 50-årige skuespiller, der tidligere på sommeren annoncerede, at hun efter 18 års ægteskab skulle skilles fra sin mand, Dean McDermott.
Denne gang er det dog hendes helbred, den er gal med. Faktisk i sådan grad, at hun er blevet indlagt.
Søndag fortalte Spelling selv om indlæggelsen til sine mange følgere på Instagram.
'4. dag her, og jeg savner mine børn så meget,' skrev hun i en story på det sociale medie og tilføjede:
'Taknemmelig og stolt af mine stærke, modige, modstandsdygtige og dybt venlige børn, der forbliver positive uanset hvad jeg står over for.'
Foto: Instagram
Spelling kommer ind på, hvorfor hun er blevet indlagt, men ifølge hendes hospitalsarmbånd, så har hun været indlagt på hospitalet siden den 17. august.
De seneste måneder har været hårde for 'Beverly Hills'-stjernen og hendes familie, og for et par uger siden blev hun og børnene set uden for en autocamper, hvilket fik folk til at spekulere i, om de boede der.
Det viste sig dog bare at være midlertidigt, skriver TMZ.
Tori Spelling blev kendt verden over, da hun i 1990erne spillede rollen som Donna i den ikoniske tv-serie 'Beverly Hills 90210'.