En bilejer kom tilbage til sin bil og fandt en vred seddel i sin forrude.
”Parkér bedre næste gang. Tak.”
Sådan lød den chokerende besked, som fik bilejeren til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad han havde gjort galt. Efter hans mening var der nemlig ikke noget galt med hans parkering. Det skriver The Sun.
På det sociale medie Reddit har bilejeren - kendt som "nebbyolo" - lagt et billede af hans parkerede bil sammen med sedlen.
Umiddelbart burde der ikke være noget at klage over, da bilens dæk er langt fra at røre de brede streger på asfalten.
Og det er ikke blot bilejeren, der ikke forstår, hvorfor han har fået den "vrede seddel" i forruden.
Opslaget på Reddit har fået mere end 730 kommentarer, som alle er ligeså uforstående overfor sedlen som bilejeren.
"Seriøst! Jeg ville ønske, at alle parkerer så dårligt der!” skrev en bruger.
"Jeg har aldrig set nogen parkere bedre," skrev en anden.
Det er derimod ikke alle, der roser bilejerens parkering. Nogle mener, at det er en ret god prank, mens andre mener, at det er karma.