Bizar burger: McDonalds præsenterer ny burger på menuen

21/12/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
Er det noget for dig?

Mest læste i dag

Kan du lide Oreos og Jaka bov? Så er denne her burger lige noget for dig - og ja, du læste skam helt rigtigt. 

På McDonalds menuen i Kina kan man nu finde burgeren “Oreo-Spam burgeren”, som består af to burgerboller, hvor der i midten er et par skiver af dåsekødet Spam, som minder mest om Jaka bov og så knuste Oreos, de sorte kiks du sikkert kender, som har vanille creme i midten. Derudover er der også mayonaise i burgeren - den skal jo naturligvis ikke være tør. Det skriver AP.

Burgeren er en del af en kampagne, som kun er for medlemmer. McDonalds regner med at sælge omkring 40.000 burgere af den noget særprægede burgervariant. 

Lunken velkomst

Hvis du trods corona skulle komme forbi Kina, så skal du ikke have den store tegnebog frem - burgeren koster nemlig kun omkring 12 danske kroner.

Burgeren er særligt udviklet og målrettet kineserne - men noget tyder på, at den alligevel ikke faldet i god smag.

På det sociale netværk Weibo, har burgeren ikke modtaget den største varme velkomst. Dog er der flere som er en kende mere venligt stemt på Twitter, hvor en bruger blandt andet skriver: 

“Fik en Oreo-Spam burger fra McDonalds i Kina - og den er faktisk god.”

“Den ser klam ud, men smager ikke sådan. Den smager som Spam og Oreos med brød,” skriver en anden.

Herunder kan du se et billede af burgeren:

Anbefalet til dig