Bizart: Tager svigermor i at amme nyfødt

18/09/2020

Sarah Steenfeldt

Foto: Shutterstock
En nybagt mor blev både chokeret og rasende, da hun opdagede at hendes svigermor var i færd med at amme hendes nyfødte baby.

Mest læste i dag

Det kan være mange årsager til en uoverensstemmelse i familien - uanset hvad årsagen er, så er det aldrig rart at være uenige og det er rarest når alle kommer overens. Det kræver blandt andet at man har respekt for hinanden og at man respekterer hinandens grænser - det glemte en 60-årig kvinde dog lige at være opmærksom på, da hun gik i gang med at amme sit barnebarn. Det skriver Newsner.

En rasende mor måtte dele sin frustration på mediet Reddit. 

Kort efter fødslen af sit barn, havde hun udfordringer med at få amningen i gang. Det mente svigermor dog at hun havde løsningen på, hun havde nemlig læst at man i andre kulturer ofte lod svigermødre eller mødre, amme de små børn. Det tilbud afslog kvinden  - men det stoppede dog ikke svigermor.

Lod sig ikke stoppe af et nej

Hun begyndte i stedet at sende kvinden artikler, som alle understøttede at det var en god ide, at lade andre amme barnet. Igen afslog kvinden og slog fast at hun ikke ønskede, at andre ammede hendes barn.

På et tidspunkt beslutter kvindens svigermor dog at ‘overse’ kvindens ønske og sætter sig til at amme den lille baby. Det fik svigerdatteren til at ty til tasterne på Reddit, for at få opbakning omkring situationen.

“Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er så træt af denne kvinde, men af respekt for min mand, prøver jeg at være storsindet - jeg føler dog at min grænse snart er nået.” Skriver hun på mediet.

Hun beskriver hvordan at emnet har været diskuteret i hjemmet og at manden er helt enig, men at han ikke ønsker at sige noget til sin mor og dermed kaste sig ud i en konflikt. 

Kvinden bliver straks bakket op af andre kvinder.

“Din mand skal være den som sætter hende på plads, straks!” Skriver en bruger til det.

“Jeg troede ikke at en 60-årig kunne amme - er mælken pulveriseret? Ej, spøg til side. Hun skal stoppes!” Skriver en anden. 

Om kvinden fik sagt fra overfor sin svigermor, melder historien desværre ikke noget om. Men den skabte stort røre på de sociale medier.


 

 

Anbefalet til dig