Blev stukket af 250 hvepse: Andrew var fem minutter fra at dø

Af: Amalie L.

|

28/08/2024

Udland
Genrefoto: Pixabay
Genrefoto: Pixabay
Andrew blev stukket af så mange hvepse, at han var tæt på at miste livet.

Lige nu læser andre også

For Andrew Powell, 57, blev en almindelig søndag eftermiddag til et levende mareridt, da en sværm af hvepse angreb ham og efterlod ham med over 250 stik på kroppen. 

Nu er han så rystet, at han ikke tør sætte en fod udenfor sit hus.

Det skriver BBC.

Andrew havde lige smidt sit motorcykeltøj, da han ud af det blå blev indhyllet i brune skyer af rasende hvepse.

"Inden for sekunder var de overalt på mig," fortæller han.

Han løb desperat ind i sit hus og tændte vandet i bruseren i håbet om, at vandet ville holde dem væk. 

"Bunden af badekarret var sort af dem," beskriver han. 

Andrew blev til sidst kørt på hospitalet - og det var i sidste øjeblik, at han modtog behandling. Ifølge lægerne var han blot fem minutter fra døden 

"Jeg var ind og ud af bevidsthed, men de gav mig morfin og adrenalin, som reddede mit liv," uddyber han. 

Selvom en hurtig indsats fra hospitalets personale reddede hans liv, har angrebet efterladt dybe ar på både krop og sjæl. 

"Jeg har ikke været udenfor siden søndag," indrømmer Andrew, der bor i et hus med en storslået udsigt, som han dog nu kun nyder gennem vinduerne, da han ikke tør at gå udenfor.

Ifølge eksperter er hvepsene sandsynligvis blevet forstyrret af landbrugsmaskiner fra en nærliggende gård. Og når først én hveps stikker, udsender den en duft, der gør resten af sværmen rasende, og så vil de gå til angreb i samlet flok. 

"De vil målrette sig mod dig, og jeg tror, det er, hvad der skete her," siger Richard Jones fra Royal Entomological Society.

Anbefalet til dig