Borgmesteren om 2-årige Émiles forsvinden: "Han er blevet flyttet af en eller flere voksne"

Foto: Fransk Politi
Foto: Fransk Politi
Efter grundig gennemsøgning af lokalområdet, mener borgmesteren, at der er to muligheder tilbage.

Mest læste i dag

I den idylliske alpeby Haut-Vernet, syd for Grenoble, blev hverdagen til et vaskeægte mareridt, da den toårige Emile Soleil forsvandt sporløst den 8. juli.

Og på trods en massiv eftersøgning med '800 gendarmer, brandmænd, frivillige, helikoptere, termiske kamera-droner og sporhunde', er der stadig ingen spor af den lille dreng, lyder det fra Daily Mail.

Forlede dag gjorde politiet i fællesskab med dykkere og frømænd en yderst grundig undersøgelse af en lokal sø samt offentlige swimmingpools i håbet om at finde den savnede 2-årig.

Da der langt om længe kom svar på den grundige undersøgelse, stod det klart, at der ikke var fundet noget:

"Søgningerne er afsluttet og har forblevet forgæves", lyder det fra Aix-en-Provence, anklagemyndigheden.

Dette har ført til, at byens borgmester, Francois Balique, sidenhen har udtalt, at 2-årige Emile er blevet flyttet på den ene eller den anden måde, og at det ikke kan være anderledes:

"Når vi ser, at vi ikke har fundet Emile i byen, betyder det, at han nødvendigvis er blevet flyttet. Det kan ikke være anderledes. Han kan kun være blevet flyttet af en eller flere voksne."

Men det stopper ikke her.

Den udtalelse og det faktum, at der ikke er nogen spor efter de 2-årige i lokalområdet rejser spørgsmål om, hvorvidt en galning eller en 'Machiavellisk' person (person der mener at den enkelte politiker eller statsmagten har ret til at anvende et hvilket som helst middel for at nå sit mål, red.), kan være involveret i sagen:

"Enten har vi at gøre med en galning, eller vi har at gøre med nogen, der er Machiavellisk", lyder meldingen fra Francois Balique.

Selvom sagen har fået international opmærksomhed og er blevet sammenlignet med et hav af lignende sager, så står indbyggerne i Haut-Vernet tilbage med en hjerteskærende virkelighed omkring, at den 2-årige dreng stadig ikke er dukket op, hvilket de må leve med hver dag.

Anbefalet til dig