Brand i Legoland: Her evakueres gæster

Af: Thea Andersen

|

01/08/2022

Udland
Foto: Privat
Foto: Privat
Gæster blev evakueret, efter at der søndag udbrød brand i Legoland Windsor.

Lige nu læser andre også

I en af verdens mest 'klodsede' forlystelsesparker udbrød der søndag eftermiddag – klokken 15.35 – brand i hotellet omkring Legoland Windsor.

Alle hotellets gæster, der boede midt i legen, blev evakureret, mens brandvæsenet hurtigt fik kontrol over ilden.

Det skriver LADbible.

Efter sigende var branden 'lille' og 'isoleret til hotellet'. Det er dog ikke oplyst, hvordan og hvorfor branden opstod. 

På sociale medier har en bruger, som var til stede ved hotellet på tidspunktet for branden, skrevet: "Så kom man til @LEGOLANDWindsor for to overnatninger, ventede bare på at tjekke ind, og så skete dette."

Branden var - tilsyneladende - også forstyrrende for de gæster, der var i LEGOLAND Windsor for at prøve forlystelser.

"Stod i kø for at komme ud af #Legoland, mens de evakuerede gæster og brandbilerne ankom. Det så slemt ud, og jeg havde det forfærdeligt over, at folk barfodet og i badetøj kom ud," sagde en gæst, som fortsatte:

"Håber ikke skaden er alt for slem."

En repræsentant for Legoland fortalte tidligere til Daily Star: "Klokken 15.35 i dag var der en lille brand uden for Legoland-hotellet. Branden var isoleret til hotellet."

"Hotellet blev straks evakueret, og alle gæster og personale er i sikkerhed og har det godt," tilføjede de.

Det er ikke klart, om hotellet forbliver lukket i dag, den 1. august.

Anbefalet til dig