Britney Spears' eksmand crasher bryllup: Anholdt af politiet

Af: Thea Andersen

|

10/06/2022

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Britney Spears' eksmand er blevet anholdt for at chashe popstjernens bryllup.

Lige nu læser andre også

Britney Spears' bryllup med sin forlovede Sam Asghari blev torsdag afbrudt af popstjernens eksmand, Jason Alexander, bekræftede Ventura County Sheriff's Office. Det skriver Variety.

Det siges, at Ventura County Sheriff's Office blev sendt til popstjernens bopæl i Thousand Oaks, Californien, for at undersøge en klage om overtrædelse. På bopælen fandt de eksmanden, der nu er i politiets varetægt - og er blevet anholdt for denne lovovertrædelse.

Britney Spears giftede sig med Jason Alexander, hendes barndomsven, i 2004. Det var dog et kortvarigt ægteskab, der efter 55 timer blev annulleret.

Til stede ved den private ceremoni torsdag aften var 60 gæster, blandt andet Madonna, Drew Barrymore og Paris Hilton.

Britney Spears var iført en Versace-kjole og gik ned ad gulvet til 'Can't Help Falling In Love' af Elvis Presley. Det skriver Variety.

Det nygifte blev forlovet i september 2021, blot to måneder før Britney Spears blev befriet fra en 13-årig konservatorkamp.

Siden da har det ikke kun været liv og glade dage.

I april fortalte Britney Spears, at hun og partneren Sam Asghari ventede et barn, men lykken varede ikke længe. Allerede en måned senere fik hun en spontan abort.

"Vores kærlighed til hinanden er vores styrke," skrev Britney Spears da, og tilføj:

"Vi vil fortsætte med at forsøge at udvide vores smukke familie. Vi er taknemmelige for al støtten."

Wedding Crasher

I en video, som Jason Alexander har postet på Instagram, bilder han en sikkerhedsvagt ind, at han er inviteret af sin ekskone.

"Hvor er Britney?," spørger han.

Da han kommer ind til festen, fortsætter han ind i teltet, der er pyntet med blomster, og råber "bullshit".

Få minutter senere kommer han i fysisk håndgemæng, og bliver slæbt væk fra brylluppet.

Om der vil blive rejst yderligere sigtelser mod Alexander i forbindelse med indtrængen, er endnu ikke afgjort.

Anbefalet til dig