Når et par skal giftes er det en stor dag og en dag, som parret aldrig glemmer.
Det kan man især sige om et kinesisk bryllup for nylig, her glemmer parret med sikkerhed aldrig deres bryllup - for det viste sig nemlig at byde på en stor og uventet afsløring.
Et kinestisk par skulle sige ja til hinanden den 31. marts i Suzhou i Jiangsu provinsen i Kina. Parret nåede faktisk helt op til alteret, inden at den utrolige sandhed gik op for brudgommens mor.
Kort inden det store "ja", opdagede hun nemlig et modermærke på brudens hånd. Et mærke som med sin særlige form, mindede meget om hendes datters modermærke.
Det særlige ved det, var at kvindens datter var forsvundet tyve år tidligere og brudgommens mor, vidste ikke hvad der sidenhen var sket med hendes forsvundne lille datter.
Fundet i vejkanten for mere end 20 år siden
Da hun opdagede mærket, spurgte hun straks brudens forældre, om de havde adopteret datteren for mere end 20 år siden. Det skriver The Mirror.
I første omgang var brudens forældre ikke meget for at svare på spørgsmålet, men indrømmede lidt efter, at de faktisk havde adopteret datteren. For 20 år siden havde de nemlig fundet den lille baby, som var efterladt i vandkanten. Derfor adopterede de hende. Adoptionen havde i mange år været en hemmelighed, som familien havde holdt for sig selv og derfor blev de angiveligt meget chokerede over spørgsmålet om adoption.
Da det store chok gik op for dem alle, brød bruden grædende sammen over gensynet med hendes mor - men også over, at hun nu stod foran alteret, på vej til at blive gift med sin bror.
Men gensynet mellem mor og datter, da sandheden gik op for dem begge, var et stort øjeblik med mange tårer fra begge. De to krammede og græd over gensynet.
Bruden bryder sammen, da hun opdager sandheden. Foto: Privat
Gensynet mellem mor og datter var særdeles tårevædet. Foto: Privat
Kunne stadig gennemføre brylluppet
Og blot som der lige nåede, at blive tvivl omkring det nært forestående ægteskab, kom der endnu en overraskelse.
For - heldigvis for det vordende ægtepar - kunne de sagtens sige ja til hinanden. For nu kunne brudgommens mor også afsløre, at brudgommen faktisk også var blevet adopteret for mange år siden.
I sorgen over at have mistet sin datter, havde kvinden nemlig adopteret en lille dreng. Som nu var blevet en voksen mand, der stod parat til at sige ja til sin udkårne.
Da de to ikke var biologiske søskende, så kunne brylluppet fortsætte og de to fik hinanden.
Som enhver anden brud, husker bruden tilbage på bryllupsdagen som en fantastisk dag. Selv beskriver bruden, at øjeblikket hvor sandheden gik op for dem, var langt lykkeligere end selve bryllupsdagen i sig selv.
Parret var desuden særdeles lettede over, at de ikke var biologisk forbundet og dermed kunne gennemføre deres bryllup.