En mands forsøg på at være sjov og få gæsterne til at grine under sit eget bryllup, endte med at give bagslag. Det gjorde han blot hans kommende kone ked af det og forlegen på deres store dag, men har også ført til massiv kritik på de sociale medier.
Mens parret stod ved alteret, hvor de skulle til at læse deres løfter, trak gommen pludselig et stykke papir frem fra sin jakke. På papiret havde manden, hvis navn er Douglas, skrevet ordene 'Hjælp mig' på den ene side.
"Du er mit livs kærlighed. Du er den smukkeste," begynder Douglas at læse.
Derefter bliver han afbrudt, da den chokerede brud beslutter at slå ham med en buket blomster. Dermed får hun også gjort det klart, at hun bestemt ikke synes, at det er morsomt.
"Jeg laver sjov. Det er en joke, det er en joke," siger han, men kun kvinden bag kameraet virker til at more sig over det.
"Det er ikke sjovt," udbryder bruden, hvis utilfredshed med brudgommen tydeligt ses.
Bruden er dog ikke den eneste, der ikke finder det specielt morsomt. Derimod har flere andre også kritiseret brudgommen på de sociale medier, hvilket omfatter en såkaldt dating-coach.
"Hvad er det ved en mand, som står ved alteret med den kvinde, han har friet til, lige før han lover at elske, ære og værdsætte hende, som får ham til at ville ydmyge den kvinde?" siger dating-coach Shawnda i en video på TikTok.
"Hvis han ikke tvinger kvinde ned til jorden, ved at smadre kage i ansigtet på hende, hvis han ikke er respektløs overfor hende i løfterne, så har han en eller anden spøg eller vittighed. På en eller anden måde er han nødt til at ydmyge denne person, der gifter sig med ham."
"Jeg har ingen respekt for den slags mand, der tager den dag og den mulighed for at få sig et billigt grin."
I sin video påpeger Shawnda også, at der er ingen af gæsterne, der griner. Det er kun gommen og kvinden, der optager videoen, der virker til at more sig over det.
"Det er ikke tidspunktet til vittighede. Et 'Hjælp mig'-skilt? Som om hun holder dig som gidsel? Det var ikke engang det værd. Juicen var ikke engang værd at presse. Du ydmygede denne kvinde for hvad? Så den ene kvinde, der holder kameraet, kunne få et lille grin?" siger hun.
I kommentarsporet under videoen er det tydeligt at se, at mange er modstandere af mandens forsøg på at være morsom.
"Hendes ansigt… Hun var knust," skrev en person.
"Jeg ville efterlade ham ved alteret og se, hvem der rigtigt bliver ydmyget. Ægte kærlighed = respekt," skrev en anden.
"Præstens ansigt siger det hele. Som mand ser han bare så skuffet og flov ud, og er bekymret for kvinden," lød det fra en tredje.
"Hun har højst sandsynligt brugt måneder på at planlægge hvert sekund af den dag, og det eneste, han gjorde sig umage for, var det der," kommenterede en fjerde.