Barnets mor, Brette-Ashley Schmitt, delte første gang videoen for to år siden, men i februar blev videoen endnu en gang delt fra nær og fjern.
Videoen, der har over 11 millioner visninger, viser en lille pige Emerson, der går hen til buschaufføren, inden hun stiger af bussen, og fortæller ham, at den musik, han spillede, var hendes yndlingssang af Taylor Swift.
"Før hun stod af bussen, fortalte Emerson buschaufføren, at det var hendes yndlings," skriver Brette-Ashley i et opslag på Facebook.
Chafførens reaktion lod ikke vente, da han med det samme skruede op for lyden og begyndte at danse sammen med den lille pige.
I videoen kan pigen og chaufføren ses nyde musikken ved at ryste og vrikke - og duoen blev dermed en online-sensation.
I jagt på buschaufføren
Moren skrev i et efterfølgende opslag på Instagram, at hun ledte efter buschaufføren.
Hun ønskede at finde frem til manden, der gav hendes barn et sådant dyrebart og fantastisk øjeblik.
Brette-Ashley kunne nemlig slet ikke komme sig over, at han - trods en travl tidsplan - valgte at droppe alt for i stedet at blæse musikken for fuld skrue og danse med hendes datter.
Moren var heldigvis i stand til at filme det hjertevarmende øjeblik, som dermed er blevet foreviget.
Foto: Facebook
I Facebook-opslaget benytter hun da også lejligheden til at hylde manden.
"Jeg er sikker på, at han har et stramt skema, men han stoppede alt og skruede op for musikken så højt han kunne... Og sammen slap de sig løs. Tak, buschauffør, for at du gjorde vores lille pige så glad, " skriver moderen.
I kølvandet af at have delt videoen, er det væltet ind med reaktioner.
"Jeg elsker det her! Buschaufføren rocker!," skriver en Twitter-bruger.
"Selv siddende og med sikkerhedssele på, er denne fyr end bedre danser end mig," skriver en anden.
"Det er det dér, vi har brug for lige nu, over hele verden," kommer det fra en tredje.