Byggede designerhjem til 12 millioner kroner: 'Ligner et grimt tysk supermarked'

Udland
Foto: Channel4
Foto: Channel4
Tv-seerne til det populære ejendomsprogram var bestemt ikke begejstrede

Lige nu læser andre også

I England er der masser af seere til tv-programmet 'Grand Designs', hvor der jævnligt bliver skabt nogle imponerende byggerier.

Det sker dog en gang i mellem at tv-seerne bliver skuffede, og det blev de i den grad til det seneste afsnit, der blev sendt i går den 28. september.

Her skulle den tidligere administrerende direktør for en medicinsk virksomhed, Mike og hans kone Sarah bygge et 'langhus' med inspiration for det 21. århundrede.

Huset skulle være for hele familien, som består af to voksne døtre og de to forældre.

Mike og Sarah brugte lidt over 2 millioner kroner på deres grund i Derbyshire, som består af intet mindre end 18 hektar. Derudover havde de et budget på 7.8 millioner kroner til selve byggeriet, som de dog endte med at gå 2.2 millioner kroner over.

Alt i alt brugte de altså lidt over 12 millioner kroner på deres 'drømmehjem', men huset faldt bestemt ikke i tv-seernes smag.

Det britiske medie The Sun har fulgt op på en del reaktioner fra programmet, og her mener flere blandt andet, at det ligner et 'grimt tysk supermarked' udefra.

Foto: Channel4

Her kan du også se boligen indefra.

Anbefalet til dig