Damion Green var med til det allersidste, da stemmerne til løbet om at blive en del af Rainier City Council blev talt sammen.
Damion besluttede at tiden var inde til at komme belastningen, som de 2.400 indbyggere har følt som følge af byens vækst.
Dagen kom, men Damion stemte ikke, hvilket skulle komme til at bide ham bagi, skriver Seattle Times.
Thurston County måtte først tælle om, idet resultatet var så tæt, hvorefter de kunne løfte sløret for resultat.
Og var Damion kommet afsted for at stemme og havde stemt på sig selv, havde det måske set anderledes ud.
Han tabte nemlig valget til modkandidaten Ryan Roth med én stemme: 246 mod 247.
Heldigvis har Green ikke tabt håbet. Tværtimod.
"Herren ville ikke have mig der, så det skete ikke," udtaler Green, der tilføjer:
"Jeg føler mig slet ikke modløs. Vi har begge børn i skolerne og leder efter det bedste for vores samfund. Vi er forskellige mennesker, der ønsker det samme."
Roth var nær heller ikke kommet afsted til urnen, men konen fik ham på andre tanker, og han´fik stemt med kun få dage tilbage.
"Havde vi fået samme antal stemmer, havde vi slået plat eller krone," udtaler han og hentyder til valget i 2015, hvor der blev slået plat og krone om, hvem der skulle stå først på stemmesedlen ved parlamentsvalget
Begge kandidater stillede op, fordi de ønskede at bevare Rainiers "småbypræg".
Byen er nemlig vokset med 32 procent, viser folketællingerne mellem 2010 og 2020. En vækst, der har ført til problemer med infrastrukturen.
"Jeg besluttede, at jeg var nødt til at være en del af løsningen og ikke bare klage over problemerne."
"Mange mennesker har ikke noget imod vækst, så længe det sker på en ansvarlig måde," sagde Green.