Céline Dion kæmper mod sjælden sygdom: Nu deler søsteren en positiv nyhed

Af: Thea Andersen

|

25/10/2023

Udland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Nu deler Céline Dions søster en positiv nyhed.

Lige nu læser andre også

Celine Dion, en af musikverdenens mest ikoniske og elskede stemmer, har nydt en fantastisk karriere, der strækker sig over adskillige årtier.

Sidste år delte hun en sørgelig opdatering om sit helbred, hvilket forårsagede bekymring og chok blandt hendes fans.

Hun afslørede, at hun var blevet diagnosticeret med 'stiff person-syndrom', en sjælden autoimmun neurologisk lidelse.

"Jeg har kæmpet med helbredsmæssige problemer i lang tid, og det har været hårdt for mig at konfrontere mine udfordringer og tale om alt, jeg går igennem. Det gør mig ondt at meddele, at jeg ikke vil være klar til at starte min europaturné i februar," sagde hun grådkvalt i forbindelse med udmeldingen om sin sygdom.

Opdatering

Siden da har hendes storesøster, Claudette Dion, holdt fansene opdateret og løbende fortalt om den populære sangerindes helbred.

I sidste måned kunne Claudette Dion desværre fortælle, at de endnu ikke havde fundet nogen medicin, som virkede. Men nu kommer søsteren med en positiv nyhed.

Til det franske medie Showbizz fortæller hun ifølge Billed-Bladet, at selv om hendes 55-årige søster er alvorligt syg, så har hun ikke mistet sin glæde for livet.

"Hun er slet ikke deprimeret, tværtimod er hun virkelig fuld af livsglæde," fortæller søsteren.

Claudette Dion giver ikke en nærmere opdatering på sangerindens helbred, men hun fortæller, at Céline Dion har været i Denver flere gange for at mødes med forskere.

Familien krydser fingre for, at de snart finder noget medicin, som kan hjælpe hende.

Anbefalet til dig