Chok under koncert: Mand knust på scenen

Af: Thea Andersen

|

28/07/2022

Udland
Foto: Twitter
Foto: Twitter
En mand er angiveligt i kritisk tilstand.

Lige nu læser andre også

Hvad der skulle have været en fed koncert med boybandet "Mirror" i Hong Kong Coliseum, endte i dag, torsdag den 28. juli, i en frygtelig ulykke.

Her var flere "Mirror"-fans vidner til, at der ikke var ordentligt styr på bandets sikkerhed på scenen, og at en af de enorme roterende videoskærme løsnede sig og faldt ned fra loftet.

Flere af bandets dansere kunne ikke nå at undvige videoskærmen, og blev uheldigvis ramt.

Ifølge politiet blev tre personer såret, og to mandlige dansere hastet til Queen Elizabeth Hospital. Den ene mand skulle efter sigende være i kritisk tilstand, mens den anden er i stabil tilstand. Det skriver LADbible.

På sociale medier er en video fra koncertstedet delt, hvori man kan se, hvordan manden, hvis tilstand er kritisk, bliver knust.

Ifølge LADbible var fans i chok og frøs i situationen.

"Alt skete meget hurtigt, og alle havde brug for et øjeblik for at forstå, hvad der var sket," sagde fans efter ulykken.

Nyheder24 advarer om, at nedenstående video indeholder voldsomme billeder.

Det er dog ikke første gang under boybandets turné, at de har haft en ulykke i netop Hong Kong Coliseum, skriver SE og HØR.

Tidligere på ugen faldt et af bandmedlemmerne, Frankie Chan, ud over scenekanten og røg en meter ned. Heldigvis slap han uden skader og kun med en forskrækkelse.

Og det er bare ét af flere sikkerhedsproblemer.

Derfor er der blevet lavet en underskriftsindsamling, som kræver, at arrangørerne forbedrer sikkerhedsniveauet under koncerterne. Indtil videre har mere end 12.000 mennesker skrevet under.

Anbefalet til dig