Chok under koncert: Musiker faldt død om

Af: Thea Andersen

|

19/10/2022

Udland
Foto: Twitter / @GDELISCAR
Foto: Twitter / @GDELISCAR
Musikeren Michael Benjamin faldt om under faldt på scenen under en koncert i Paris.

Lige nu læser andre også

Den haitianske musiker kendt som Mikaben døde lørdag, mens han var i gang med en koncert. Han blev bare 41 år.

Det skriver flere medier, herunder People

Koncerten fandt sted i Accor Arena, der ligger i det 12. arrondissement i Paris, Frankrig. Her optrådte musikeren, hvis rigtige navn er Michael Benjamin, sammen med et andet haitiansk band ved navn CaRiMi.

Ifølge The Guardian mistænker man, at han fik hjertestop under koncerten.

"Hele holdet på Accor Arena er frygteligt berørt og sender al dets støtte til hans familie og kære i denne smertefulde tid," skriver Accor Arena i en erklæring på det sociale medie Twitter, hvor der også florerer en video af musikeren, der kollapser på scenen, og tilføjer:

"Vores tanker går også til Claude Cyndecki, hans producer, såvel som til hans fans, som er chokerede over dette pludselige dødsfald."

Derudover har hans højgravide kone Vanessa Fanfan kommenteret på dødsfaldet på sociale medier, hvor hun skriver følgende: "Jeg mistede min anden halvdel, og jeg er tom for ord."

Se video af musikeren inden koncerten nedenfor.

Michael Benjamin efterlader sig to børn og en kone, som er højgravid med parrets tredje barn.

Anbefalet til dig