Chokerende fund: Knogler i Aldi-produkt

06/02/2023

Thea Andersen

Foto: Shutterstock
En mor fandt knogler i kyllingenuggets fra Aldi.

Mest læste i dag

En mor har udsendt en advarsel til andre mødre/kunder, efter hun gjorde et chokerende fund i sin søns mad.

Da sønnen satte tænderne i sin yndlingssnack (kyllingenuggets, red.), som var købt i en Aldi-butik i Australien, blev han næsten kvalt. I én af de lækre nuggets, gemte der sig nemlig to skarpe knogler.

Det skriver news.com.au.

"Min nr. 3 blev næsten kvalt af knoglerne, der var i hans nuggets. Gudskelov var vi hurtige til at reagere, og han er OK nu," fortalte moderen i Facebook-gruppen Aldi Mums, og tilføjede:

"Jeg blev ved med at finde flere [...]"

Se billede herunder.

Foto: Facebook / Aldi Mums

Flere medlemmer af Facebook-gruppen takker moderen for at dele dette.

"Tak for heads up, jeg vil også tjekke mine," skriver et medlem til opslaget, mens en anden opfordrer hende til at informere Aldi om den chokerende opdagelse:

"Venligst rapporter dette til Aldi. Jeg kan huske, at der var knogler i hotdogs, og de huskede dem. Jeg er glad for, at din søn er okay! Hvor skræmmende."

Der var dog nogle medlemmer, der forsøgte at se positivt på hændelsen.

"Nu ved du i det mindste, at de er lavet af rigtige kyllinger," skrev et tredje medlem.

Selvom det ikke gik så galt, som det kunne være gået, så bruger de hændelsen som en påmindelse om, at ikke alle kyllingeprodukter er udbenede, og at børn bør være under opsyn, når de spiser disse.

Aldi har endnu ikke kommenteret på hændelsen.

Desuden er det også uvist, hvilket mærke der er tale om.

Anbefalet til dig