Dansk læge: "WHO kan ikke se skoven for bare træer"

WHO kan ikke se skoven for bare træer, mener dansk læge. Foto: Shutterstock

WHO er ude med en melding om, at alle coronatal i Afrika peger på, at virussen opfører sig anderledes i Afrika end i Europa. Ifølge en dansk læge må vanviddet stoppe, og WHO må indse, hvorfor Afrika ikke rammes lige så hårdt som Europa.

Når man kigger på tallene i Afrika, er der tydelige forskelle. Dødeligheden i det store sydlige kontinent er væsentlig lavere end dødeligheden i Europa.

WHO har også læst på lektien og melder derfor ud, at virussen opfører sig anderledes og forsøger at forklare, hvorfor det er tilfældet.

De forklaringer, WHO kan kommer op med, er særligt befolkningssammensætningen og de mange landes tidligere respons

Læs også

"Afrika er det yngste kontinent, hvor mere end 60 procent af befolkningen er under 25 år. Ældre voksne har en markant øget risiko for at udvikle alvorlig sygdom. I Europa forekom dødsfaldene i næsten 95 procent af tilfældene hos personer over 60 år," forklarer WHO ifølge Sky News.

Nu må vanviddet stoppe

I Danmark sidder læge Stig Ekkert og undres over den faktaresistens, som WHO konstant udviser.

"Kan WHO ikke se skoven for bare træer? Mange unge mindsker nok dødsfald, men ikke antal smittede...Brasilien har også mange unge...og masser af syge og døde. Den logiske forklaring er malariamedicin som indtages bredt mod feber i det hele taget.....gælder også Vietnam, Thailand mv.... Nu må dette vanvid stoppe...." skriver Stig Ekkert på sin Facebookside. 

Stig Ekkerts pointe er, at coronavirus ikke har samme dødbringende effekt i Afrika og ikke smitter lige så bredt, da en stor del af befolkningen tager det meget omdiskuterede medikament hydroxyklorokin forebyggende mod malaria.

Læs også

Professor: Nu kan vi behandle coronavirus

De seneste par uger er hydroxyklorokin ellers blevet kritiseret for at ikke at have nogen effekt og måske endda ligefrem være farlig, men den kritik er Stig Ekkert ikke enig i.

"Endnu engang fatter de ikke videnskab. Undersøgelsen sammenligner det usammenlignelige. Alle indlagte med Covid 19 i alle stadier af sygdommen sammenlignes. Ingen ved hvor længe de har være syge, men man ved at det er de sygeste, der får hydroxyklorokin....ergo går det selvfølgelig ikke den gruppe super godt. Havde grupperne derimod været randomiseret og i fair sammenligning kunne man have konkluderet, at her havde HCQ ikke virket...men dette ....det er tættere på fusk. Forsøget viser at lovgivningen er tåbelig. Nemlig at hydroxyklorokin reserveres de indlagte på hospital. Det skal gives i starten....2-5 dage inde i sygdommen eller endnu tidligere altså som forebyggende," skriver Stig Ekkert ligeledes på sin Facebook-side.

Flere forsøg tester hydroxyklorokin som værende forebyggende 

Imens flere afrikanske lande reelt set er kørende forsøg i forhold til om hydroxyklorokin virker forebyggende og helbredende, så er flere lande i gang med at teste hydroxyklorokin som forebyggende.

I Indien har man allerede besluttet sig for at opskalere brugen af medikamentet som forebyggende medicin. I England gennemfører man ligeledes forsøg, der skal vise om medicinen har en preventiv effekt.

Læs også

Svensk katastrofe: Verdens højeste corona-dødstal

 

 

 

Læs også