Datter køber bamse til far i julegave: Da han trykker den på hånden, begynder tårerne at trille

Udland
Foto: TikTok
En far blev overrasket med en helt særlig bamse i julegave af sin datter. Da han trykkede bamsen på hånden, fik han tårer i øjnene.

Lige nu læser andre også

En kvinde fik sin fars tårer til at pible frem, da hun forærede ham en særlig bamse, der kunne afspille lyden af hans afdøde mor, som sagde 'Hello, darling'.

Kvinden, der hedder Summer, har delt en video af, at hun forærer bamsen til sin far. Det skriver Mirror.

Videoen har hun delt på TikTok, hvor hun forklarer, at hendes bedstemor gik bort tidligere på året. Derfor besluttede hun at købe en bamse med en indbygget optagelse af hendes stemme, så hendes far kunne lytte til den for evigt.

Foto: TikTok

Den følelsesladede video er allerede blevet set mere end 2,2 millioner gange, og viser, hvordan Summers far åbner æsken med bamsen, som blev givet til ham som en tidlig julegave.

Men da han trækker bjørnens 'fødselsattest' frem, og der står 'Milk Biscuit' på, hvilket Summer forklarer er en inside-joke, siger han 'Åh, det er virkelig sødt'.

Herefter siger Summer til sin far, at han skal give bjørnens ene hånd et lille klem. Da han gør det, kan han høre lyden af sin afdøde mors stemme.

Det får ham straks til at begynde at græde. Mens han står med tårer i øjnene, kysser han også den lille bamse på hovedet. 

"Vi elsker dig, far. Glædelig jul," står der som en tekst over videoen, mens alle skynder sig hen for at give ham et kram.

Siden Summer delte videoen på det sociale medie, er der mere end 340.000 personer, der har liket den. Derudover er der også et utal af personer, der har kommenteret videoen.

Flere af dem skriver, at de sad med tårer i øjnene, da de så den søde og meget følelsesladede video.

"Der er noget over den måde, som han siger 'det er virkelig sødt', som smelter mit hjerte," skriver en person, mens en anden skriver.

"Den måde din mor signalerede, at du skulle kramme ham. Hun vidste det."

"Så græder vi alle sammen i kommentarfeltet? Eller?" lyder det fra en tredje person.

"Den måde han vældede op i det øjeblik, han hørte sin mors stemme. Det er så dejligt," skriver en fjerde person.

"Det 'Hello, darling' ramte mig," skriver en person også, hvilket Summer har svaret på med: "Det var så perfekt, fordi det var hendes foretrukne sætning."

Anbefalet til dig