De adopterede en hjemløs hund: Det kostede deres søn livet

Foto: GoFundMe
En familie fandt en efterladt hund, som de valgte at adoptere. Det endte med at koste deres 7-årige søn livet.

Mest læste i dag

En syvårig dreng legede i haven med sin nye hund, men desværre udviklede legen sig til noget mere voldsomt, som endte med at få fatale følger.

James McNeelis legede i haven ved sit hjem i Oklahoma med den hund, som familien havde adopteret blot tre uger tidligere. Pludselig var han dog ikke længere i haven.

Den lille dreng var væk i flere timer, og blev først fundet samme aften af sin far, Michael McNealis. Desværre var han død, da han fandt ham, skriver Daily Mail.

"Det ligner ikke, at drengen har været udsat for en forbrydelse. De første undersøgelser indikerer, at han er blevet dræbt af et dyr," fortæller politikommissær Bret Bowling ifølge Daily Mail.

Foto: Facebook

Tre uger inden den tragiske hændelse, havde familien adopteret den hund, der endte med at dræbe drengen. Hunden var blevet efterladt i en vejkant af sin tidligere ejer, og familie besluttede at tage den med hjem.

Hunden er en krydsning mellem en corgi og en shetland sheepdog, som ikke havde vist sig som værende aggressiv i de tre uger, hvor den havde boet hos familie.

På Facebook har James' far givet udtryk for sin store sorg over at have mistet sin kun syvårige søn.

"Vi er ensomme og fortabte uden ham, og vi gør alt, hvad vi kan, men det er hårdt. Alt gør ondt uden vores lille dreng," skriver den knuste far blandt andet i sit opslag på Facebook.

Foto: Facebook

Ifølge Daily Mail blev naboen, der var i gang med at fejre fødselsdag, da den forfærdelige episode fandt sted, meget chokeret, da hun hørte skrig og gråd fra hendes naboer.

"Vi vidste den var helt gal. Som mor kender man den slags skrig. Hvis man nogensinde har hørt den slags skrig, kender man det. Noget var grueligt galt," sagde nabo Shannon Edinson til KOTV.

En indsamling på GoFundMe blev oprettet af James' mor, Hannah Markley.

"Den 20. oktober 2021 fandt Michael og Hannah deres lille dreng dræbt i deres baghave. Denne indsamling er for at hjælpe med udgifter til begravelsen af James," står der i beskrivelsen.

Anbefalet til dig