En Instagram-stjerne er blevet sat i husarrest efter at have forvoldt en offentlig lovovertrædelse for at vise sin numse i offentligheden.
Der er tale om den 30-årige Instagram-model, Ira Volkova, der i retten har undskyldt for sin 'optræden' uden for St. Issacs ortodokse katedral i Skt. Petersborg i Rusland.
Privatfoto
På en video ser man den unge model, der foran katedralen løfter op i sin nederdel, hvor hun viser sin bagdel frem i en meget lille g-streng.
Videoen, der fandt sted i løbet af sommeren, men som siden er dukket op igen, viser modellen sidde uden for kirken.
Hun vender sig om for at se på kameraet og løfter sine nederdel op for at afsløre sin bagdel, der viser to tatoveringer. En rød chili og en gris med et Nike-logo.
Videoen førte til, at hun først blev anholdt og derefter sat i husarrest. Hun er desuden anklaget for at 'ydmyge og fornærme troende religiøses følelser'.
Privatfoto
Hvis det går helt galt, risikerer den 30-årige Volkova at blive idømt et års fængsel.
I retten skulle den unge kvinde have undskyldt med:
"Jeg gik for langt som instagrammer. Jeg tog de her billeder uden at give det en tanke. Alt vil blive slettet, og jeg vil aldrig gøre det igen," fortæller den 30-årige Ira Volkova ifølge mediet DailyStar.