Denne kandidat kommer sandsynligvis i spil, hvis Joe Biden trækker sig

Af: Amalie L.

|

04/07/2024

Udland
Foto: Paul Froggatt / Shutterstock.com
Foto: Paul Froggatt / Shutterstock.com
Alt tyder på, at denne person vil overtage kandidaturet, hvis Joe Biden ikke stiller op alligevel.

Lige nu læser andre også

Joe Biden, USA's 81-årige præsident, er under pres efter en dårlig præstation i en tv-debat mod sin modkandidat, Donald Trump. 

Det har skabt intern uro hos Demokraterne og har fået mange til at spekulere i, hvad der vil ske, hvis Joe Biden beslutter sig for at trække sig fra valgkampen.

Det skriver B.T. 

Som det ser ud nu, står Biden-lejren fast ved præsidentens kandidatur og har i stedet overvejet at skifte nogle af hans rådgivere ud. 

Men hvis det skulle ske, at Joe Biden trækker sig, så er der én kandidat, der skiller sig ud som den ubestridte favorit til at overtage rollen som Demokraternes præsidentkandidat: Det er nemlig vicepræsident Kamala Harris.

I den forbindelse udtaler Michael Trujillo, tidligere topstrateg i Hillary Clintons kampagner i 2008 og 2016, til Reuters:

“Det er så godt som umuligt at vinde nomineringen foran vicepræsidenten.” 

Michael Trujillos udsagn understøttes af syv andre anonyme personer i det demokratiske lederskab, som alle peger på Kamala Harris som topkandidat i tilfælde af Joe Bidens tilbagetræden.

Selvom flere demokratiske guvernører som Josh Shapiro, Gavin Newsom og Gretchen Whitmer har været nævnt som potentielle kandidater, er det Kamala Harris, der har den største genkendelighed blandt vælgerne. 

Ifølge kilderne er Kamala Harris også den kandidat, der scorer højest i meningsmålinger, og derudover har hun allerede den nødvendige sikkerhedsgodkendelse på plads.

En nylig meningsmåling viste derudover, at Kamala Harris står til at få 42 procent af stemmerne mod Trumps 43 procent – et resultat, der ikke er dårligere end Bidens seneste tal.

I en pressebriefing tirsdag kaldte Det Hvide Hus' pressetalsmand Karine Jean-Pierre Joe Bidens tv-debatpræstation bare for en 'dårlig aften'. Så hvordan sagen kommer til at udvikle sig, det må tiden vise. 

Anbefalet til dig