Det har altid været gratis: Nu forsvinder denne service på Starbucks

Af: Mie M.B

|

28/01/2025

Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De nye regler er en del af en større strategi for hele kæden

Lige nu læser andre også

Verdens største kaffekæde, Starbucks, har introduceret en ny politik, der afskaffer gratis vand i kædens 11.000 nordamerikanske butikker. Samtidig vil ikke-betalende gæster blive bedt om at forlade lokalerne, mens gratis genopfyldning af kaffe i keramiske krus fortsat vil være tilgængelig. Det skriver Detailwatch.

“Back to Starbucks”

Starbucks står over for en forventet salgsnedgang på 5 % i første kvartal – den første siden coronapandemien i 2020. Den nye politik er en del af kædens "Back to Starbucks"-strategi, som blev introduceret af den nye direktør, Brian Niccol, der tiltrådte i september.

”Ændringen af regelsættet er Brian Niccol, der flytter Starbucks tilbage til det, der mere er en industristandard,” forklarer Gregory Francfort, analytiker hos Guggenheim Securities, til Financial Times.

Hvad er en kunde?

Den nye kundepolitik markerer en kontrast til Starbucks' holdning i 2018, hvor alle besøgende blev betragtet som kunder – også dem, der ikke foretog et køb. Med den nye tilgang defineres kunder som dem, der faktisk køber noget, og målet er klart: At skabe plads til betalende gæster og samtidig øge omsætningen.

Udover ændringen i kundepolitikken indebærer strategien også andre tiltag. Starbucks har blandt andet indført en mindre menu og separate køer for at reducere ventetiden.

Anbefalet til dig