Dejlige sandstrande på Costa Del Sol i Spanien, det pulserende storbyliv i New York og flotte templer i Thailand.
Verden har meget at byde på, og hvert år valfarer danskere i massevis til alle verdenshjørner for at rejse, opleve og holde ferie.
Hver især har vi vores favoritdestinationer, men mange vil finde de svært at lave et bud på en større rangliste.
Men det er nu engang, hvad World Economic Forum har forsøgt at gøre.
World Economic Forum laver hvert år en rangliste, der har til formål at bestemme de bedste lande for turisme.
Ranglisten er ifølge CNN et resultat af omfattende vurderinger på flere områder, herunder infrastruktur, bæredygtighed, arbejdsmarked og prisniveau.
USA får årets topplacering
I dette års udgave skal man over atlanten for at finde førstepladsen, for det er USA, der har sikret sig topplaceringen på dette års rangliste over de bedste lande for turisme.
World Economic Forums rangliste tager højde for en bred vifte af faktorer, som er afgørende for turisters oplevelser og tilfredshed. USA's topplacering afspejler landets evne til at tilbyde en varieret og omfattende rejseoplevelse, fra de travle gader i New York City til de naturskønne nationalparker.
Du kan se listens top 10 i bunden af artiklen.
Spanien og Frankrig er på ranglisten de mest attraktive europæiske destinationer med en placering på hhv. 2 og 4.
Europa har generelt markeret sig stærkt på ranglisten, med landene Tyskland, Schweiz og Italien blandt de ti bedste sammen med de to førnævnte.
De 10 bedste lande for turisme, ifølge World Economic Forum
1. USA
2. Spanien
3. Japan
4. Frankrig
5. Australien
6. Tyskland
7. Det Forenede Kongerige
8. Kina
9. Italien
10. Schweiz
Turismen spiller en afgørende rolle i de økonomier, der topper listen, og deres succes kan tilskrives en velafbalanceret kombination af kulturelle tilbud, økonomisk overkommelighed og fremragende infrastruktur.
Mens USA fejrer sin førsteplads, fortsætter europæiske destinationer med at være stærke konkurrenter, der tilbyder noget for enhver smag.
Ranglisten kan bruges som en sjov indikator for rejsende, som søger de bedste destinationer.