Dette lille hus på hjul har alt, man behøver: Du taber kæben, når du får et kig inden for

Foto: Baluchon/Reproduction
Det lille hus gemmer på mere, end du tror.

Mest læste i dag

Det perfekte hjem er forskelligt fra person til person.

Mens nogle drømmer om store huse og palæer og arbejder hårdt for at realisere disse drømme, foretrækker andre mere beskedne boliger.

Hvis du tilhører den sidste kategori, vil du helt sikkert tabe kæben, når du ser det såkaldte Bonzai-hus, det franske firma Baluchon har til salg.

Det skriver Época Negócios.

Med en længde på 4,5 meter tilbyder dette flytbare hjem en unik blanding af funktionalitet og æstetik, der gør det muligt for ejeren at arbejde og rejse rundt på én og samme tid.

Har alt, hvad hjertet begærer

Det såkaldte Bonzai-hus har blandt andet en tagterrasse, som er tilgængelig via en udvendig trappe, hvilket skaber et privat udendørs afslapningsområde, uanset hvor huset parkeres.

Men det er først, når du kommer inden for, at du for alvor taber kæben.

I køkkenet, som er lavet i egetræ, finder du alt, hvad du skal bruge. Der er et vindue til udluftning, et blus til at lave mad på og en vandhane til at vaske hænder og madvarer. 

Se køkkenet herunder.

Foto: Baluchon/Reproduction

Stuen, som er adskilt fra resten af huset med en egetræsskydedør, er også æstetisk ud over alle grænser. Gulvet dækket af tatamimåtter, og der er generelt en hyggelig atmosfære, som husets brændeovn også bidrager til.

Se stuen herunder.

Foto: Baluchon/Reproduction

Men det stopper slet ikke endnu. Huset fuldendes nemlig af en bruseniche og et toilet, der gør, at man kan få en helt normal hverdag til at fungere der.

Se toilet og bruseniche herunder.

Foto: Baluchon/Reproduction

Foto: Baluchon/Reproduction

Husets stue - som stadig er mindre end de fleste børneværelser - er også ejerens soveplads. Bag en dør står der nemlig en madras, der bliver rullet ud, når mørket falder på.

Hvis vedkommende får lyst til at se en film, inden det er sengetid, så er der også rig mulighed for det - og endda i stor stil. Ved hjælp af et lærred og en projekter, kan man nemlig få en oplevelse, der minder om en tur i biografen.

Se det herunder.

Foto: Baluchon/Reproduction

Anbefalet til dig