Nyheder24.dk
Forside Udland Donald Trump med nyt ultimatum: Giv os halvdelen – ellers...

Donald Trump med nyt ultimatum: Giv os halvdelen – ellers er det slut

Donald Trump med nyt ultimatum: Giv os halvdelen – ellers er det slut
Joshua Sukoff/shutterstock.com

Konflikten tager nu en ny drejning

Lige nu læser andre

Endnu en gang blusser konflikten op mellem USA og en af landets tætteste allierede.

Denne gang retter Donald Trump skytset mod Canada og en milliarddyr bro, der endnu ikke er taget i brug.

Den amerikanske præsident truer med at blokere åbningen af Gordie Howe International Bridge, som skal forbinde Ontario med Michigan.

Ifølge Trump bør USA eje mindst halvdelen af broen, før den kan åbne.

Broen har været under opførelse siden 2018 og har en samlet pris på 4,7 milliarder dollar.

Læs også

Den er planlagt til at åbne senere i år og skal styrke handlen mellem de to lande.

Men nu risikerer projektet at blive brændpunkt i en voksende politisk konflikt.

Krav om kompensation

På sit sociale medie Truth Social langer Trump ud efter nabolandet og stiller et ultimativt krav.

“Jeg vil ikke tillade, at denne bro åbner, før USA er blevet fuldt ud kompenseret for alt, hvad vi har givet dem (Canada, red.), og heller ikke før, hvilket er vigtigt, at Canada behandler USA med den retfærdighed og respekt, som vi fortjener.”

Det skriver TV 2.

Læs også

Han kritiserer samtidig, at Canada ifølge ham reelt ejer begge sider af broen, og at der stort set ikke er anvendt amerikanske materialer eller ydelser i byggeriet.

Handelskonflikt spidser til

Udmeldingen kommer midt i en eskalerende handelsstrid mellem de to lande.

Trump har tidligere truet Canada med 100 procent told, efter at den canadiske premierminister Mark Carney har indgået en foreløbig handelsaftale med Kina.

I samme opslag retter Trump også kritik mod den canadiske regerings kurs over for Beijing.

“Og nu, oveni alt det andet, ønsker premierminister Carney (Mark Carney, red.) at indgå en aftale med Kina – som vil spise Canada levende. Vi får bare resterne! Den går ikke.”

Læs også

De canadiske myndigheder har endnu ikke kommenteret truslen om at standse broens åbning.

Konflikten føjer sig til en række tidligere sammenstød mellem de to nabolande, hvor handel, told og ejerskab har været centrale stridspunkter.

Ads by MGDK