Sabrina Sau var hen over sommeren aktuel i tredje sæson af DR-serien 'De dyre piger'.
Programmet følger en række kvinder, der har trang til designertøj samt ekstravagante skønhedsbehandlinger, reservationer hos de helt dyre restauranter og andre VIP-oplevelser af samme kaliber.
Siden programmet blev sendt er der sket en hel del hjemme hos Sabrina Sau. Ikke nok med at hun er blevet single, så har hun taget en meget stor og kærlig beslutning.
På sin Instagram-profil fortæller hun nemlig, at hun besluttet at donere sine æg.
"Jeg er enormt fertil, men ønsker ikke selv at få flere børn. Siden jeg var blot 13-14 år gammel sagde jeg altid: “Jeg skal have ét barn. Det skal være en pige og hun skal hedde Isabella”. OG DET FIK JEG. Og helt ærligt. Jeg kunne ikke drømme om mere!," skriver hun og fortsætter:
"Eller kan jeg? Hvad med drømmen om, at hjælpe andre der har det svært? Jeg har de sidste par år gået med tanken om at blive steriliseret. Den er dog ret svær at få trumfet igennem som en frisk 28-årig kvinde med “kun ét barn”. Og så begyndte tankerne at strejfe mig.. Hvorfor ikke blive ægdonor? Hvorfor ikke hjælpe dem, der har brug for de æg, som jeg alligevel ikke skal bruge til noget selv? Hvorfor ikke give verdens største gave videre? Ja. Jeg vil være ægdonor -
og jeg krydser for at jeg kan bruges."