Nyheder24.dk
Forside Udland Drama før VM: Vil droppe hele arrangementet

Drama før VM: Vil droppe hele arrangementet

Drama før VM: Vil droppe hele arrangementet
Sanjay JS / Shutterstock.com

Med kun 100 dage til start, skal der findes en løsning hurtigt

Lige nu læser andre

I en amerikansk forstad ulmer en regning, der kan få hele sommerens store arrangement til at vakle.

Foxborough, en mindre by med knap 18.000 indbyggere, lægger græs til syv VM-kampe på Gillette Stadium til sommer.

Blandt dem en kvartfinale. Alligevel er det langt fra sikkert, at kampene bliver spillet dér, fortæller DR.

Regning på næsten 50 millioner kroner

Striden handler om sikkerhed og logistik omkring stadion. Regningen lyder på cirka 7,8 millioner dollars, svarende til knap 50 millioner danske kroner. Det beløb vil byrådet ikke sende videre til borgerne.

Ifølge byens ledelse er det Fifa, der må betale for arrangementet, når organisationen lejer stadion i 39 dage under slutrunden. Uden en godkendt såkaldt entertainment license kan kampene ikke afvikles.

Læs også

Næstformand i byrådet Stephanie McGowan siger: “Vi er en lille by, og 7,8 millioner dollars er næsten ti procent af vores årsbudget.”

Byrådet har sat en klar deadline 17. marts. Hvis finansieringen ikke er på plads, kan Foxborough i princippet trække sig som værtsby.

Håb om føderale millioner

Boston er officiel værtsby og står til at modtage 46 millioner dollars fra en føderal pulje på 625 millioner dollars, som USA har afsat til VM-værtsbyer.

Men bureaukrati og uklarheder om fordelingen betyder, at pengene endnu ikke er landet, hvor de skal.

Kommunikationschef for Bostons VM-komité Julie Duffy fastholder dog, at der arbejdes intensivt på en løsning, og at alle parter er engageret i at finde et kompromis.

Læs også

Indtil videre hænger syv VM-kampe i en tynd tråd. Og midt i den globale fodboldfest er det en lille by på størrelse med Nyborg, der pludselig sidder med magten.

Ads by MGDK