Dronning Elizabeth er i stor sorg, efter hun har mistet sin barndomsven, Lady Myra Butter.
I går kunne People berette, at Lady Myra Butter sov stille ind den 29. juli.
Siden de mødte hinanden tidligt i livet har de holdt kontakten. Dronning Elizabeth og hendes søster, prinsesse Margaret, var med til brylluppet, da vennen sagde officielt ja til David Butter i 1946.
Og de to barndomsvenner gik til svømmeundervisning sammen i Bath Club på Dover Street, da de var omkring 12 år, fortalte Lady Myra sidste år til The Telegraph.
Sjældent alene
På trods af hendes store tab har dronning Elizabeth stadig nære venner tilbage, som hun blandt spiser middage med. Og med sine tjenere og sin personlige assistent, Angela Kelly, er hun sjældent alene, fortæller kilder.
"De, der er i det, værdsætter deres plads. De er en støtte for dronningen og nogen, hun kan grine med, og som hun kan tale med om dagens problemer," fortalte en insider tidligere til PEOPLE, som fortsatte:
"Uanset hendes private sorg, vil hun komme videre på en så munter måde som muligt."
Lady Myra blev 97 år gammel.