Dyr skilsmisse: Mand skal betale ekskone enormt beløb for '25 års ulønnet husligt arbejde'

09/03/2023

Nicolai Busekist

Foto: Shutterstock
En mand, der blev skilt fra sin kone i 2020, skal betale hende et enormt beløb, da hun i deres 25 år lange forhold varetog alle de huslige pligter.

Mest læste i dag

En kvinde, der blev separeret fra sin mand i 2020, men som fortsat kæmper med skilsmissen, har intet mindre ned 182.000 pund, hvilket svarer til lidt over 1,5 millioner kroner, til gode hos sin eksmand.

Årsagen til dette er, at han skal betale hende for, at hun i mere end to årtier har stået for alle de huslige pligter.

Beløbet er blevet beregnet af en dommer, og er beregnet ud fra, hvor mange timer, hun estimeres at have brugt på huslige pligter i de seneste 25 år, hvilket er blevet ganget med mindstelønnen i Spanien.

Kvinden, hvis navn er Ivana Moral, hævder, at det beløb, som dommeren er kommet frem til, at hendes eksmand skylder hende, lyder på omtrent 1,5 millioner kroner.

Det skriver det britiske medie Daily Star.

Dommer Laura Ruiz Alaminos har ved en domstol i Velez-Malaga, der ligger i den sydlige del af Spanien, afslørede, at Ivana havde stået for samtlige huslige pligter i hele forholdet

I retten kom det frem, at hun havde brugt stort set al sin tid på at udføre arbejdet i hjemmet, mens det også var hende, der stod for at passe parrets to døtre.

Ivana har forklaret den spanske radiostation Cadena Ser, at hendes mand ønskede, at hun stod for arbejdet i hjemmet, og sommetider også i de fitnesscentre, han ejede.

"Jeg har udelukkende dedikeret mig til de huslige pligter og har passet min mand og huset," fortalte hun radiostationen.

"Han fik mig til at påtage mig den specifikke rolle at udføre huslige pligter, i et omfang, der gjorde, at jeg befandt mig i en situation, hvor jeg ikke rigtig kunne foretage meget andet."

Ægteskabet mellem Ivana og hendes mand blev håndteret på en sådan vis, at hver parts indtjening er deres alene.

Men denne løsning 'ville have efterladt fru Moral uden adgang til noget af den formue, der er blevet akkumuleret gennem mange års partnerskab', lyder det.

"Det er klart, at det er misbrug at blive fuldstændig udelukket økonomisk af min eksmand, så jeg intet har tilbage efter mit ægteskab sluttede. Så mine døtre og jeg stod tilbage med ingenting efter alle disse år, hvor jeg lagde al min tid, energi og kærlighed i familien," sagde Ivana.

"Jeg støttede min mand i hans arbejde og i familien som mor og far. Jeg fik aldrig adgang til hans økonomiske anliggender. Alt stod i hans navn."

Hendes eksmand, som ønskede at dele deres hjem og aktiver mellem dem efter skilsmissen, forventes at anke afgørelsen.

Han skal også betale et månedligt beløb på 444 pund (3.717 kr.) til sin ekskone samt hhv. 356 pund (2.980 kr.) og 533 pund (4.462 kr.) til sine døtre, der nu er 20 år og 14 år. Også denne del af afgørelsen forventes han dog at anke.

Anbefalet til dig